state secrets privilege

State secrets privilege er en amerikansk common law-doktrin inden for bevisretten, der giver den føderale regering adgang til at afskærme oplysninger fra domstolsbehandling, hvis fremlæggelsen med rimelig sandsynlighed vil skade USA's nationale sikkerhed. Doktrinen er ikke kodificeret i en specifik lovparagraf, men er udviklet af domstolene og hviler på federal common law. Det centrale præcedenssæt er Højesterets afgørelse i United States v. Reynolds fra 1953, som formelt etablerede privilegiets rammer og betingelser.

Når regeringen påberåber sig privilegiet, kan den kræve, at bestemte beviser — typisk dokumenter, vidneudsagn eller oplysninger fra efterretnings- og militæroperationer — holdes ude af sagen. Domstolen foretager en selvstændig vurdering af, om betingelserne er opfyldt, men denne prøvelse er i praksis begrænset, da dommeren sjældent kan gennemgå det faktiske hemmelige materiale uden selv at risikere at afsløre det.

I Abu Zubaydah-sagen anvendte den amerikanske regering netop denne doktrin for at hindre, at oplysninger om CIA's detentionsprogram og forhørsmetoder — herunder påstande om tortur og hemmelige fængsler i tredjelande — kom frem i retssalen. Privilegiet fungerede dermed ikke blot som et bevisretligt skjold, men som en effektiv spærre for selve adgangen til domstolssystemet.

Kritikere argumenterer for, at doktrinen i sin nuværende form kan misbruges til at beskytte regeringen mod retlig ansvarlighed snarere end at beskytte ægte sikkerhedsinteresser. Når privilegiet anerkendes fuldt ud, kan det medføre, at en sag afvises helt, fordi de oplysninger, der er nødvendige for at føre den, er utilgængelige — selv for den part, der har lidt skade.