statsvigt

Statsvigt er ikke en legaldefineret strafferetlig betegnelse i dansk ret, men en almindelig beskrivende term for handlinger, der i juridisk sammenhæng henføres under forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, primært reguleret i Straffelovens kapitel 12. Begrebet dækker således ikke én specifik paragraf, men fungerer som et samlebegreb for de alvorligste statsfjendtlige handlinger, som lovgivningen kriminaliserer.

Den centrale bestemmelse er Straffelovens § 98, som retter sig mod handlinger, der tilsigter at svække Danmarks statsmagt, territoriale integritet eller selvstændighed. Kapitlet som helhed kriminaliserer en bred vifte af handlinger, herunder samarbejde med fjendtlige magter, sabotage af statens institutioner og andre handlinger, der underminerer den danske stats grundlæggende sikkerhed og suverænitet.

Fordi 'statsvigt' ikke er et fast lovord, anvendes begrebet primært i politisk, historisk og journalistisk sammenhæng. Det dukker særligt op i forbindelse med besættelsestiden 1940–1945, hvor kollaboratører og personer, der aktivt støttede den tyske besættelsesmagt, i efterkrigstiden blev retsforfulgt for handlinger, der i folkemunde betegnedes som statsvigt.

I retlig praksis vil en tiltale for det, man i daglig tale kalder statsvigt, altid skulle formuleres med præcis henvisning til de konkrete bestemmelser i Straffelovens kapitel 12 — eksempelvis § 98 om landsforræderi. Den uformelle term 'statsvigt' har derfor ingen selvstændig retlig virkning og udgør ikke i sig selv et juridisk anklagepunkt.