straksdom

En straksdom er en betegnelse for en straffesag, der afgøres meget hurtigt efter anholdelsen — typisk samme dag eller inden for få dage — ved at sagen behandles som en tilståelsessag. Begrebet er ikke en selvstændig lovbestemt strafart, men en praktisk og journalistisk betegnelse for en særligt ekspeditionspræget sagsbehandling.

Den afgørende forudsætning for en straksdom er, at den sigtede tilstår forholdet fuldt ud, og at sagen er så enkel og klar, at den kan behandles straks ved fremstillingen for retten. Både sigtede og anklageren skal give samtykke, og retten må ikke finde det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling (retsplejelovens § 831, stk. 1).

Den retlige hjemmel er retsplejelovens § 831, der regulerer tilståelsessager. Efter denne bestemmelse kan retten afsige dom på grundlag af tilståelsen uden den fulde bevisførelse, der ellers kendetegner en ordinær straffesag med domsforhandling.

Straksdomme anvendes typisk i sager om indbrud, tyveri, spiritus- og narkokørsel samt visse voldsforhold, hvor bevisgrundlaget er klart, og skyldsspørgsmålet ikke er omtvistet. Ordningen aflaster domstolene og sikrer en hurtig reaktion fra retssystemets side.

En straksdom kan resultere i samme strafarter som en ordinær dom — herunder bøde, betinget eller ubetinget fængsel — men kræver, at tilståelsen bestyrkes af sagens øvrige oplysninger. Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet, skal en forsvarer være til stede, når sigtede giver samtykke; ellers skal sigtede tilbydes en forsvarer (§ 831, stk. 3 og 4).