teenagerdrab

Teenagerdrab er ikke en fast juridisk term i dansk ret, men bruges som en beskrivende betegnelse for drab, hvor den dræbte er en person under 18 år. Begrebet angiver offerets alder og er ikke en selvstændig strafferetlig kategori — sagen behandles retligt som manddrab efter de almindelige regler.

Den relevante straffebestemmelse er straffelovens § 237, der kriminaliserer forsætligt manddrab. Offerets alder som teenager har ikke i sig selv betydning for, hvilken bestemmelse der finder anvendelse, men kan indgå i en samlet vurdering af sagens omstændigheder og straffastsættelsen.

Hvis gerningspersonen selv er under 18 år, gælder særlige regler for unge lovovertrædere. Disse regler kan påvirke både strafudmålingen og valget af sanktion, idet domstolene i sådanne sager ofte lægger vægt på rehabilitering frem for hård straf. Børn under den kriminelle lavalder på 15 år kan ikke straffes, men kan i stedet underlægges foranstaltninger via de sociale myndigheder.

Begrebet bruges hyppigt i medier og offentlig debat om ungdomskriminalitet, særligt i forbindelse med banderelaterede hændelser eller andre sager, der involverer unge ofre. Den retlige behandling adskiller sig dog ikke principielt fra øvrige drabssager, og der eksisterer ingen særskilt lovbestemmelse målrettet netop teenagerdrab.