Tötungsdelikt

Tötungsdelikt er i tysk strafferet en samlebetegnelse for forbrydelser, der indebærer drab på et menneske — begrebet er ikke defineret som en enkelt selvstændig straffebestemmelse, men fungerer som overbegreb for de relevante paragraffer i den tyske straffelov (Strafgesetzbuch, StGB). De centrale bestemmelser findes i StGB's 16. afsnit om forbrydelser mod livet, særligt §§ 211 ff.

Den alvorligste kategori er mord (Mord) efter § 211 StGB, som forudsætter, at drabet er begået med ét eller flere såkaldte mordkendetegn — eksempelvis særlig grusomhed, drabslyst, grådighed eller det at lette eller skjule en anden forbrydelse. Straffen for mord er ubetinget fængsel på livstid.

Drab uden mordkendetegn betegnes Totschlag og reguleres af § 212 StGB. Her er minimumsstraffen fem års fængsel. Totschlag er således den grundlæggende form for forsætlig drab, mens mord udgør den kvalificerede og strengere straffede variant.

Begrebet Tötungsdelikt anvendes både i juridisk litteratur, retspraksis og offentlig omtale som en overordnet betegnelse, der dækker hele spektret af forsætlige og i visse sammenhænge også uagtsomme drab. Det giver mulighed for at omtale denne gruppe af forbrydelser samlet uden at tage stilling til, hvilken konkret bestemmelse der finder anvendelse i det enkelte tilfælde.

Det er vigtigt at understrege, at Tötungsdelikt er et begreb fra tysk ret og ikke må forveksles med tilsvarende begreber i dansk strafferet, hvor drab reguleres af straffelovens § 237 og de følgende bestemmelser.