tvangsopløsning

Tvangsopløsning er en tvungen retlig opløsning af et kapitalselskab — typisk et ApS eller A/S — der iværksættes af skifteretten på baggrund af en anmodning fra Erhvervsstyrelsen. Mekanismen aktiveres, når selskabet har undladt at afhjælpe et konstateret ulovligt forhold inden for den fastsatte frist, og opløsning ikke er vedtaget frivilligt af selskabet selv.

Hjemmelsgrundlaget for tvangsopløsning findes i selskabslovens §§ 225-229. Det er navnlig § 226, der fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse selskabet, såfremt selskabet ikke vedtager opløsning på egen hånd, eller såfremt en likvidator ikke vælges i overensstemmelse med loven.

Når skifteretten har modtaget anmodningen, overtager den eller en af skifteretten bemyndiget person de afgørende beføjelser i selskabets forhold. Reglerne om likvidation finder i øvrigt anvendelse, jf. selskabslovens § 227, men det er altså skifteretten — og ikke selskabets egne organer — der styrer processen.

En tvangsopløsning kan ende på tre forskellige måder afhængigt af selskabets økonomiske situation: formløs opløsning, hvis selskabet ingen aktiver har; likvidation, hvis der er aktiver til at dække kreditorerne; eller konkurs, hvis selskabet er insolvent og gælden overstiger aktiverne.