Ulovlig tvang

Ulovlig tvang er en strafbar handling, hvor en person ved vold eller truende adfærd tvinger en anden til at gøre, tåle eller undlade noget mod dennes vilje. Bestemmelsen beskytter den grundlæggende personlige handlefrihed og rammer enhver utilbørlig påvirkning, der fratager offeret den frie råderet over egne handlinger.

Straffelovens § 260 opstiller flere måder, hvorpå tvangen kan udøves. Ud over direkte vold omfatter bestemmelsen trusler om betydelig skade på gods, frihedsberøvelse, usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold samt truslen om at åbenbare forhold fra en persons privatliv.

Bestemmelsen rammer også trusler om at anmelde eller fremsætte sande ærerørige beskyldninger, men kun når fremtvingelsen ikke er tilbørligt begrundet. Det indebærer, at en trussel om politianmeldelse ikke automatisk er strafbar — afgørende er, om truslen anvendes til at opnå noget, som gerningsmanden ikke er berettiget til at kræve på denne måde.

Straffens ramme er bøde eller fængsel indtil 2 år. Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller et ægteskabslignende forhold, eller til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år (§ 260, stk. 2 og 3). Ulovlig tvang adskiller sig fra eksempelvis trusler efter § 266 ved, at der kræves et konkret krav om en handling eller undladelse fra offerets side — det er selve fremtvingelsen af adfærd, der er det centrale gerningsindhold.