underslæb

Underslæb er en formueforbrydelse i dansk ret, hvor en person med forsæt om uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som allerede befinder sig i personens varetægt, eller på anden måde uretmæssigt disponerer over midler, der er betroet vedkommende.

Den centrale sondring mellem underslæb og tyveri ligger i besiddelsesforholdet på tidspunktet for forbrydelsen. Ved tyveri bemægtiger gerningsmanden sig en genstand, der ikke allerede er i dennes varetægt. Ved underslæb har gerningsmanden derimod allerede lovlig rådighed over tingen eller midlerne — det er den efterfølgende uretmæssige disposition, der udgør forbrydelsen.

Bestemmelsen i straffelovens § 278 dækker flere handlingsformer. Det omfatter blandt andet tilfælde, hvor en person fragår en modtaget ydelse eller et lån til eje, samt situationer hvor betroede penge forbruges uberettiget til egne formål.

Underslæb begås typisk i ansættelsesforhold, hvor medarbejdere har adgang til arbejdsgiverens midler eller værdier. Klassiske eksempler inkluderer kasserere, bogholdere eller andre med økonomisk betroet stilling, der uberettiget overfører eller anvender betroede beløb til eget brug.

Gerningsindholdet kræver forsæt, herunder forsæt om uberettiget vinding. Uagtsomme dispositioner falder således uden for bestemmelsens anvendelsesområde.