uovervåget samvær

Uovervåget samvær betegner den situation, hvor et barn og en forælder har samvær med hinanden uden tilstedeværelse af en myndighed, institution eller anden tredjepart, der fører tilsyn med kontakten. Det er den almindelige og mest udbredte form for samvær i dansk familieret og fungerer som det normale udgangspunkt, når der ikke er særlige hensyn, der taler imod det.

Begrebet skal forstås i modsætning til overvåget samvær, hvor myndighederne eller en anden tredjepart er til stede under kontakten mellem barn og forælder. Overvåget samvær er en mere indgribende foranstaltning, der typisk anvendes, når der er bekymring for barnets trivsel eller sikkerhed under samvær.

Vurderingen af, om samvær skal foregå uovervåget eller overvåget, tager udgangspunkt i barnets bedste. Relevante faktorer kan være forældrenes evne til at sætte barnets behov i centrum, eventuel historik med vold, misbrug eller andre bekymrende forhold samt barnets alder og modenhed.

Uovervåget samvær er ikke et selvstændigt strafferetligt begreb, men indgår i den familieretlige regulering af samvær. Den konkrete hjemmel findes i forældreansvarslovens § 21, der fastlægger rammerne for fastsættelse af samvær, herunder hvilke vilkår der kan knyttes hertil.