utroskab og drab

Utroskab og drab er en kriminologisk betegnelse for drabssager, hvor utroskab eller mistanke herom udgør det centrale motiv. Det er ikke en selvstændig juridisk forbrydelseskategori, men en beskrivelse af den kontekst og de omstændigheder, der fører til et drab. Sager af denne type behandles juridisk som almindelige drabssager, men med særligt fokus på motivet som en del af efterforskningen og eventuelt som skærpende eller formildende omstændighed.

I international kriminologi og statistik kategoriseres disse drab typisk under betegnelser som intimate partner homicide eller kønsbaseret drab. Jalousidrab udgør en betydelig andel af partnerdrab på verdensplan, og forskning viser, at opdagelsen af eller mistanken om utroskab er en af de hyppigste triggere for vold og drab i nære relationer.

I retssystemet vil motivet bag drabet have betydning for både efterforskning, strafudmåling og eventuelle formildende omstændigheder. Mens selve utroskaben ikke har juridisk relevans, kan gerningsmanden forsøge at argumentere for, at opdagelsen af utroskab udgjorde en provokation, der reducerer tilregneligheden. I de fleste moderne retssystemer accepteres såkaldt 'lidenskabsdrab' dog ikke længere som en formildende omstændighed.

Statistisk set er det overvejende mænd, der begår drab motiveret af jalousi og utroskab, med kvindelige partnere som ofre. Undersøgelser viser også, at separationer og trusler om at forlade forholdet er særligt risikofyldte perioder, hvor risikoen for partnerdrab stiger markant.