Væbnet røveri

Væbnet røveri er ikke en selvstændig legaldefinition i dansk strafferet, men betegner i praksis røveri begået med våben eller under særligt farlige omstændigheder, og behandles retligt under straffelovens § 288 om røveri.

Røveri efter § 288, stk. 1, defineres som den handling, hvorved en person ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold skaffer sig selv eller andre en uberettiget vinding. Dette kan ske ved at fratage eller aftvinge en fremmed rørlig ting, bringe en stjålet ting i sikkerhed eller tvinge nogen til en formuetabsbringende handling. Grundstraffen for røveri er fængsel i indtil 6 år.

Når røveriet er begået med våben eller på anden vis fremstår særligt farligt, vil dette typisk indgå i vurderingen af, om forholdet er af 'særligt grov beskaffenhed' efter § 288, stk. 2. I så fald kan straffen stige til fængsel i indtil 10 år. Strafskærpelse kan ligeledes komme på tale, hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveriet, eller hvis udførelsesmåden eller omfanget af den tilsigtede vinding i øvrigt er graverende.

Våbenbrug ved røveri vil sædvanligvis i sig selv tale for, at røveriet anses for at have haft en særligt farlig karakter, og domstolene lægger vægt på dette moment ved straffastsættelsen. Brug af skydevåben eller kniv vil dermed typisk medføre, at straffen udmåles i den øvre del af strafferammen eller medfører anvendelse af det skærpede strafmaksimum på 10 år.