vanrøgt

Definition

Vanrøgt betegner en grov og vedvarende forsømmelse af pligten til at drage omsorg for en person, der er afhængig af én. I juridisk forstand dækker begrebet situationer, hvor den ansvarlige undlader at sikre grundlæggende behov som mad, varme, hygiejne eller nødvendig lægebehandling.

I dansk strafferet er vanrøgt reguleret i straffelovens § 213, der rammer den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn, en person under 18 år, som er under vedkommendes myndighed eller forsorg, eller en slægtning eller svogerslægtning i opstigende linje. Bestemmelsen beskytter således personer i særligt sårbare afhængighedsforhold.

Straframmen for overtrædelse af § 213 er fængsel indtil 2 år. Der er tale om en aktiv eller passiv krænkelse — lovbestemmelsen kræver ikke, at der er påført fysisk skade, men at omsorgspligten er tilsidesat på en måde, der indebærer en reel krænkelse af den forurettede.

Vanrøgt adskiller sig fra mishandling ved, at det primært handler om forsømmelse og undladelse frem for aktiv voldelig adfærd, selv om de to forhold i praksis kan forekomme samtidigt og rejses under samme sag.

Begrebet anvendes også uden for strafferetten i forbindelse med dyr, navnlig i dyreværnslovgivningen, men den strafferetlige kernebestemmelse vedrørende personer er alene § 213 i straffeloven.

Definition

Sager

Relaterede artikler