varetægt

Varetægt er en frihedsberøvende foranstaltning, hvorved en sigtet person tilbageholdes i fængsel, inden der er afsagt dom i sagen. Foranstaltningen er ikke en straf, men et processuelt middel til at sikre efterforskningen og retsforfølgningen.

Varetægtsfængsling kræver, at der er begrundet mistanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, som kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover (retsplejelovens § 762, stk. 1). Herudover skal frihedsberøvelsen være nødvendig af hensyn til mindst ét af følgende forhold: fare for, at den sigtede vil unddrage sig retsforfølgning, fare for, at den sigtede vil påvirke efterforskningen — herunder ved at kontakte vidner eller medsigtede — eller fare for, at den sigtede vil begå ny kriminalitet.

Det er udelukkende retten, der kan beslutte varetægtsfængsling. Politiet kan kortvarigt tilbageholde en person, men skal inden 24 timer fremstille den pågældende for retten, der herefter afgør spørgsmålet ved et grundlovsforhør. Retten træffer sin afgørelse ved kendelse.

Varetægtsfængsling skal være proportional, hvilket indebærer, at indgrebet ikke må stå i misforhold til sagens karakter og det formål, det skal tjene. Fængslingen er tidsbegrænset og kan kun forlænges efter fornyet rettens prøvelse. I særlige tilfælde kan retten beslutte, at den varetægtsfængslede skal sidde i isolation, hvilket indebærer yderligere begrænsninger i kontakten med omverdenen.