varetægtsfængsling

Varetægtsfængsling er frihedsberøvelse af en sigtet person inden der er afsagt endelig dom i sagen. Det er en indgribende foranstaltning, der anvendes under efterforskningen og retssagen, når myndighederne vurderer, at det er nødvendigt at holde den sigtede frihedsberøvet.

For at en person kan varetægtsfængsles, skal der være begrundet mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre fængselsstraf. Herudover skal der foreligge et særligt hensyn, der begrunder frihedsberøvelsen. Dette kan eksempelvis være risiko for, at den sigtede vil flygte, ødelægge bevismateriale, påvirke vidner eller begå ny kriminalitet.

Retsplejeloven indeholder en væsentlig proportionalitetsbegrænsning, som betyder, at varetægtsfængsling ikke må anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til sagens alvor og den straf, der kan forventes. Afgørelsen om varetægtsfængsling træffes altid af en dommer ved et grundlovsforhør, som skal afholdes senest 24 timer efter anholdelsen.

Varetægtsfængsling er tidsbegrænset og skal regelmæssigt revurderes af retten. Den sigtede har ret til at blive repræsenteret af en forsvarer under grundlovsforhøret, og afgørelsen kan ankes til en højere instans. Hvis personen senere frifindes eller idømmes en mindre straf end varetægtsperioden, kan der i nogle tilfælde søges om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.