venstrefløjsterror

Venstrefløjsterror betegner politisk motiveret vold, sabotage eller drab begået af grupper eller enkeltpersoner med tilknytning til yderste venstre eller revolutionære bevægelser — herunder marxistiske, anarkistiske eller antiimperialistiske organisationer. Betegnelsen er primært politisk og mediemæssig og har ingen selvstændig definition i dansk straffelov.

I dansk ret vurderes konkrete handlinger ikke ud fra den ideologiske etikette, men ud fra gerningsindholdet. Begår en gruppe drab, røveri eller sprængstofattentater med forsæt til at skræmme en befolkning eller tvinge offentlige myndigheder, kan det rammes af terrorbestemmelsen i straffelovens § 114, uanset om motivet er venstreorienteret, højreorienteret eller religiøst.

Blekingegadebandens virksomhed i Danmark i 1970'erne og 1980'erne er et centralt eksempel på den type aktivitet, begrebet dækker. Gruppen var ideologisk forankret i antiimperialistisk marxisme og finansierede palæstinensiske organisationer gennem væbnede røverier. I 1988 dræbte medlemmer af banden politibetjent Jesper Egtved Hansen under et pengetransportrøveri i København — en hændelse der illustrerer, hvordan politisk motiveret vold fra venstrefløjen fik dødelige konsekvenser på dansk jord.

Internationalt er betegnelsen særlig knyttet til vesteuropæiske grupper som den tyske Rote Armee Fraktion (RAF), stiftet af bl.a. Andreas Baader og Ulrike Meinhof, samt den italienske Brigate Rosse. Disse organisationer gennemførte i 1970'erne og 1980'erne kidnapninger, mord og bombeattentater med erklæret mål om at destabilisere kapitalistiske stater.

Fordi begrebet er en politisk klassifikation og ikke en retlig kategori, bruges det analytisk til at adskille ideologisk venstreorienteret politisk vold fra eksempelvis højreekstremistisk terror eller jihadistisk terrorisme — selv om alle tre former for vold i udgangspunktet bedømmes efter de samme strafferetlige bestemmelser.