De sager der definerede dansk kriminalhistorie
Danske kriminalsager har gennem årtier sat dagsordenen i medierne og skabt debat om retssikkerhed, straf og samfundets mørkeste sider. Disse ti sager skiller sig ud ved deres grusomhed, mystik eller samfundsmæssige betydning, og de fortsætter med at fascinere både kriminaleksperter og almindelige danskere.
De 10 mest chokerende danske sager
1. Peter Madsen-sagen (2017)
Ubådsejer Peter Madsen dræbte den svenske journalist Kim Wall ombord på ubåden UC3 Nautilus den 10. august 2017. Wall blev parteret, og hendes torso blev fundet ti dage senere. Madsen blev idømt livstid for drabet, der chokerede både Danmark og Sverige. Sagen fik enorm international opmærksomhed på grund af gerningsstedet, den omhyggelige planlægning og Madsens skiftende forklaringer. Retssagen afslørede sadistiske videoer og ekstreme seksuelle præferencer, og Madsen blev senere idømt yderligere straf for drabsforsøg under et flugtforsøg fra Herstedvester Fængsel.
2. Amagersagen/Blekingegadebanden (1989)
Den 22. juli 1989 blev politibetjent Jesper Egtved Nielsen myrdet under en razzia mod Blekingegadebanden på Amager. Banden havde gennem 17 år begået væbnede røverier for at finansiere marxistiske befrielsesbevægelser, især PFLP. De stjal omkring 100 millioner kroner gennem 17 røverier. Drabet på Egtved Nielsen rystede Danmark og førte til en af landets mest omfattende efterforskninger. Jørgen Jørgensen og Jan Weimann blev idømt livstid for drabet, mens flere bandmedlemmer fik lange straffe for røverierne.
3. Tøndermordene (2002)
Den 25. juni 2002 blev den 4-årige Emilie Meng fundet kvalt i nærheden af hendes hjem i Kværs ved Tønder. Hendes 16-årige bror Daniel blev anholdt og tilstod drabet. Daniel Meng blev idømt anbringelse på psykiatrisk hospital på ubestemt tid efter at være erklæret utilregnelig. Sagen blev yderligere kompliceret, da han i 2018 også blev dømt for drabet på den 13-årige Rikke Petersen i 2002. DNA-beviser og nye efterforskningsmetoder knyttede ham til begge drab, og sagen rejste spørgsmål om psykisk sygdom og tilregnelighed.
4. Banedanmark-drabet (2010)
Den 5. december 2010 blev den 25-årige Line Lykke Brink fundet død på sin arbejdsplads i Banedanmarks hovedsæde i København. Den 32-årige IT-medarbejder Jacob Skude Rasmussen blev dømt for drabet efter at have stranguleret hende i bygningen. Rasmussen forsøgte at skjule drabet som et selvmord, men tekniske beviser afslørede forbrydelsen. Han blev idømt 14 års fængsel. Sagen fik stor opmærksomhed på grund af gerningsstedet – en sikret kontorbygning – og offerets unge alder samt den kolde, beregnende udførelse.
5. Gentofte-drabene (1994)
Nat til den 26. februar 1994 blev ægtefællerne Lone og Bent Kjær myrdet i deres villa i Gentofte af deres søn Peter Lundin (født Bostrøm). Lundin parterede sine forældre og gemte ligdelene på et loft. Han blev idømt livstid i 1995. Senere blev Lundin også dømt i USA for drabet på sin ekskone og hendes to sønner, hvor han ligeledes parterede ligene. Sagen chokerede med sin brutalitet, og Lundin er beskrevet som en af Danmarks mest farlige forbrydere.
6. Bombemanden fra Østerbro (2011)
Den 5. september 2011 placerede den 27-årige Michael Andreassen en hjemmelavet bombe på Enghavevej på Østerbro i København. Bomben eksploderede og dræbte en 17-årig pige samt sårede flere andre. Andreassen, der var tidligere dømt for vold, handlede tilsyneladende uden klart motiv, selvom efterforskningen pegede på psykiske problemer. Han blev idømt anbringelse på psykiatrisk hospital på ubestemt tid efter at være erklæret utilregnelig. Sagen skabte debat om overvågning af tidligere dømte og personer med psykiske lidelser.
7. Tove-sagen (1960)
Den 22-årige Tove Andersen forsvandt den 11. oktober 1960 fra sit hjem i Randers. Hendes lig blev fundet fire måneder senere i Gudenåen. Den 25-årige Palle Sørensen blev arresteret og tilstod drabet efter at have voldtaget hende. Han blev idømt livstid, men benådet efter 14 år. Sagen fik massiv medieopmærksomhed og var en af de første danske kriminalsager, der blev fulgt intenst af befolkningen gennem aviser og radio, og den inspirerede til flere danske kriminalromaner.
8. Skanderborg-sagen (1952)
Den 8-årige Hans Nielsen blev bortført og myrdet den 15. marts 1952 i Skanderborg. Den 28-årige Hans Jensen blev anholdt og tilstod drabet på drengen efter et seksuelt overgreb. Jensen blev idømt døden og henrettet ved guillotine den 30. oktober 1952 – den sidste henrettelse i Danmark. Sagen førte til omfattende debat om dødsstraf, som blev afskaffet i fredstid i 1933, men genindført under 2. verdenskrig og brugt indtil 1950. Skanderborg-sagen blev et vendepunkt i dansk retshistorie.
9. Britta Nielsen-sagen (2018)
Fra 1993 til 2018 svindlede Britta Nielsen 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen, hvor hun var ansat. Nielsen overførte systematisk penge til private konti og finansierede et overdådigt liv med luksus, fast ejendom og støtte til sin familie. Hun blev arresteret i Sydafrika, hvor hun var flygtet, og blev i 2019 idømt seks et halvt års fængsel for mandatsvig af særlig grov karakter. Sagen er Danmarks største svindelsag nogensinde og rejste spørgsmål om kontrol i offentlige institutioner.
10. Lars Steffensen-sagen (2013)
Den 5. februar 2013 blev den 66-årige Gitte Steffensen fundet død i sit hjem i Odense. Hendes søn Lars Steffensen blev anholdt og dømt for drabet. Efterforskningen afslørede, at han havde forgiftet sin mor med rotter over en længere periode for at arve hendes formue. Steffensen blev i 2014 idømt 12 års fængsel for drab ved forgiftning. Sagen fascinerede offentligheden på grund af mordmetoden og det koldblodig, langsomme drab af hans egen mor gennem gift i mad og drikke.
Sagernes betydning for dansk kriminalhistorie
Disse ti sager har sat dybe spor i dansk retshistorie og samfundsbevidsthed. De har ført til ændringer i lovgivning, efterforskningsmetoder og offentlig debat om straf, retssikkerhed og forebyggelse. Flere af sagerne er blevet behandlet i dokumentarer, podcasts og bøger, og de fortsætter med at være reference punkter i diskussioner om kriminalitet i Danmark. Deres chokværdi ligger ikke kun i grusomheden, men også i det faktum, at mange af forbrydelserne blev begået af tilsyneladende almindelige mennesker i det trygge Danmark.
