Efterretningstjeneste vidste om NSU-terrorister i 9 år

Journalisten Tanjev Schultz fra Süddeutsche Zeitung udgav i februar 2021 bogen "NSU – Die Akten: Was die Behörden wussten" ("NSU-Akterne: Hvad myndighederne vidste") – hidtil den mest omfattende dokumentation af tysk myndighedssvigt i NSU-sagen. Det 480 siders værk bygger på over 1.000 aktesider fra Verfassungsschutz (tysk indenrigsgeheimdienste), som Schultz tilkæmpede sig gennem informationsfrihedsloven mellem 2019 og 2020. Bogen blev i november 2021 tildelt Tysk Sachbuchpreis i kategori historie.

Geheimdiensten vidste – og forblev tavs

Kronologien over, hvad man vidste, er skræmmende: Allerede 1998 rapporterede en informant ved navn "Tarek" til Verfassungsschutz Baden-Württemberg om Uwe Mundlos' flugtplaner. Geheimdienesten kendte til forbindelsen mellem Mundlos og senere NSU-supporter Ralf Wohlleben – otte år før NSU-mordene begyndte.

I 2000 mødte informanten "Corelli" (Thomas Starke) Mundlos og Uwe Böhnhardt personligt i Chemnitz og meldte deres pludselige forsvinding. I 2006 noterede Verfassungsschutz "trioen" – Mundlos, Böhnhardt og Beate Zschäpe – som søgt, mens informanten "Irak" endda kendte til en boligadresse i Zwickau. I 2007 leverede informanten "Mario" endda fotografier af Zschäpe – men Verfassungsschutz Baden-Württemberg ignorerede forbindelsen til NSU på trods af advarsel fra tysk forbundskriminalpoliti.

Mens dette udfoldede sig, myrdede NSU ti mennesker: ni migranter og en politikvinde. Myndighederne jagede i stedet den racistiske "Döner-mord"-teori og mistænkte ofrenes familier selv.