Baader-Meinhof-komplekset: Filmen der ændrede hukommelsen
Uli Edels 2008-drama om RAF blev kulturfænomen og Oscar-nomineret klassiker
Quick Facts
Baader-Meinhof-komplekset: Filmen der ændrede hukommelsen
Når tyskere taler om Rød Armé-Fraktionen i dag, snakker de ofte gennem Uli Edels filmlinse. "Der Baader-Meinhof Komplex" fra 2008 blev ikke blot en succesfuld filmproduktion — den blev til det værk, som hele generationer bruger til at forstå en af efterkrigstidens mørkeste kapitler.
Edels ambitionerede 150-minutter lange drama fortæller RAF's historie fra studenterbevægelsen i 1967 til det blodige "Tysk efterår" i 1977. Filmen kom til at definere ikke bare hvordan Tyskland husker sin egen ekstremisme, men også hvordan verden opfattede denne venstreekstremistiske terrorgruppe.
En film der satte spørgsmål
Da "Der Baader-Meinhof Komplex" blev vist på biograferne i 2008, var reaktionen næsten øjeblikkelig. Her var en tysk instruktør, der vådte påtage sig opgaven at fortælle denne overfølsomme historie uden at dække over noget — hverken idealismen eller blodet.
Filmen blev Oscar-nomineret for bedste ikke-engelsksprogede film og vandt adskillige tyske filmpriser. Men nomineringerne var ikke det vigtigste. Det vigtige var at Edel havde formået at gøre et kompliceret stykke tysk historie filmisk tilgængeligt uden at ty til sort-hvid-tænkning.
Filmen fungerede som langt mere end en reisserisk terroristthriller. I stedet præsenterede den en nuanceret fortælling om hvordan idealistisk motiverede unge mennesker kunne glide ind i logikken omkring væbnet opstand. For mange danske og tyske biografgængere blev denne film til deres dominerende visuelle erindring om RAF — en ansvar som Edel tog meget alvorligt.
