Hvordan kan en tidligere SS-officer beskrive sit engagement i massehenrettelser som en banal opgave, eller en serbisk paramilitær se sine første drab som en "tabt mødom"? Dokumentaren Ondskabens Anatomi, instrueret af Ove Nyholm og udgivet i 2005, søger at undersøge disse foruroligende spørgsmål ved at dykke ned i
Filmen formår at vække både beundring og kritik med sin kompromisløse tilgang til etisk komplekse emner som krigsforbrydelser og folkedrab. Interviewene med krigsforbrydere er skarpt skårne, og suppleres af fotograferne Dan Holmberg og Dirk Brüel, der anvender statiske optagelser og dystre lys til at understøtte dokumentarens tunge, psykologiske temaer. Klipningen af Ghita Beckendorff skaber en sammenhængende fortælling, der konsekvent udforsker tematikker som racebias og moralens sammenbrud under pres. Kritikken har blandt andet fokuseret på filmens behandling af empati — hvor nogle ser det som en kontroversiel tilsidesættelse af ofrenes perspektiver, fremhæver andre den nødvendige forståelse af de menneskelige elementer bag ondskaben som et afgørende skridt mod at afmystificere det onde.
Ondskabens Anatomi har haft en betydelig akademisk indflydelse, især inden for studier af krigsforbrydelser og kollektiv skyld. Med fokus på krigsforbrydelser fremfor ofre udfordrer dokumentaren den gængse opfattelse af krigsforbrydere som ensidige monstrositeter. Filmens indflydelse strækker sig ud over filmverdenen, da den fortsat præger diskussioner om menneskehedens mere dystre sider, såsom psykopati i krigstid. Den fornyede interesse i kølvandet på nutidige konflikter, som den russiske invasion af Ukraine i 2022, gør filmen til en advarende påmindelse om, hvordan almindelige individer kan føres ad ekstreme veje — et spejl, der tvinger os til at konfrontere, hvorvidt ondskab er en undtagelse eller blot en del af den menneskelige tilstand.
Se 'Ondskabens Anatomi' på Det Danske Filminstituts arkivtjenester dfi.dk og følg KrimiNyt for flere dybdegående true-crime analyser.
Admin
Hvordan kan en tidligere SS-officer beskrive sit engagement i massehenrettelser som en banal opgave, eller en serbisk paramilitær se sine første drab som en "tabt mødom"? Dokumentaren Ondskabens Anatomi, instrueret af Ove Nyholm og udgivet i 2005, søger at undersøge disse foruroligende spørgsmål ved at dykke ned i folkedrabspsykologien. Gennem interviews med krigsforbrydere fra både Balkankrigen og Anden Verdenskrig, præsenterer filmen en skræmmende kombination af personlige beretninger og arkivmateriale, der fremkalder refleksioner over ondskabens natur. Denne 93-minutter lange produktion, et samarbejde mellem Digital Film og flere skandinaviske tv-kanaler, er tilgængelig på Det Danske Filminstituts arkivtjenester og præsenterer interviews på flere sprog, herunder serbokroatisk og tysk, med danske undertekster.
Filmen formår at vække både beundring og kritik med sin kompromisløse tilgang til etisk komplekse emner som krigsforbrydelser og folkedrab. Interviewene med krigsforbrydere er skarpt skårne, og suppleres af fotograferne Dan Holmberg og Dirk Brüel, der anvender statiske optagelser og dystre lys til at understøtte dokumentarens tunge, psykologiske temaer. Klipningen af Ghita Beckendorff skaber en sammenhængende fortælling, der konsekvent udforsker tematikker som racebias og moralens sammenbrud under pres. Kritikken har blandt andet fokuseret på filmens behandling af empati — hvor nogle ser det som en kontroversiel tilsidesættelse af ofrenes perspektiver, fremhæver andre den nødvendige forståelse af de menneskelige elementer bag ondskaben som et afgørende skridt mod at afmystificere det onde.
Ondskabens Anatomi har haft en betydelig akademisk indflydelse, især inden for studier af krigsforbrydelser og kollektiv skyld. Med fokus på krigsforbrydelser fremfor ofre udfordrer dokumentaren den gængse opfattelse af krigsforbrydere som ensidige monstrositeter. Filmens indflydelse strækker sig ud over filmverdenen, da den fortsat præger diskussioner om menneskehedens mere dystre sider, såsom psykopati i krigstid. Den fornyede interesse i kølvandet på nutidige konflikter, som den russiske invasion af Ukraine i 2022, gør filmen til en advarende påmindelse om, hvordan almindelige individer kan føres ad ekstreme veje — et spejl, der tvinger os til at konfrontere, hvorvidt ondskab er en undtagelse eller blot en del af den menneskelige tilstand.
Se 'Ondskabens Anatomi' på Det Danske Filminstituts arkivtjenester dfi.dk og følg KrimiNyt for flere dybdegående true-crime analyser.
Admin