Værten Stine Bolther udforsker i podcasten 'Danske Drabssager' et af de mørkeste kapitler i dansk historie: stikkerdrabet — de systematiske eksekvering af danske collaboratorer udført af modstandsbevægelsen under tysk besættelse.
## Koldt tal på en varm konflikt
I løbet af besættelsen fra 1940 til 1945 blev cirka 400 danske samarbejdsmænd likvideret af modstandskæmpere. Antallet steg markant gennem årene: blot 12 mennesker blev henrettet i 1943, mens antallet voksede til 140 i 1944 og kulminerede med hele 238 drab i 1945.
De høje tal i 1945 afspejler den øgede militante aktivitet, som intensiveredes, når befrielsen nærmede sig, og da tyskerne mistede kontrollen.
## Ikke alle var faktisk informanter
En påfaldende detalje ved disse likvideringer er, at kun 13 procent af de henrettede var faktiske stikkere — altså personer, der havde informeret tyskerne. Dette betyder, at langt størstedelen af ofrene blev dræbt under andre påskud: mistanke, hævn, eller beregning.
Podcasten dykker ned i konkrete eksempler på organiserede kidnappinger, fejlslagne dobbeltmord, hvor uskyldige blev dræbt i stedet for de tilsigtede ofrene, og komplekse hævnskillingers i kataloget over modstandsbevægelsens "retfærdighed".
## Blodige december 1944
December 1944 var særlig voldelig. I København og Aarhus så man en bølge af eksekvringer, ambusker og gademordet. Modstandsgruppen Holger Danske var blandt de mest aktive organisationer bag disse operationer.
Henrettelserne blev gennemført på forskellige måder: gennem forhør, direkte gadeeksekvering og koordinerede overfald. Systemetikken var udpræget, selv om operationerne ofte var baseret på uvedkommende eller fejlagtige informationer.
## Et komplekst arvelegat
'Danske Drabssager' undersøger ikke blot tallene, men også mennesker og motiver bag disse handlinger. Podcasten rejser spørgsmål om retfærdighed under besættelse, revenge's pris, og hvordan modstandsbevægelsen håndterede magten til at ødelægge andet mennesker uden retssikkerhed.
Det er en påmindelse om, at selv i krige og besættelser — selvom motivationen kunne være patriotisk — kan handlingerne være moralsk grå og omkostningerne menneskeligt højre.
