Kriminyt Logo

Tilmeld nyhedsbrevet

Få de seneste true crime-nyheder, anmeldelser og toplister direkte i din indbakke.

Du kan altid afmelde med ét klik fra hver mail.

Kriminyt Logo

Alt om true crime – ét sted

© 2026 KrimiNyt

Der Menschenjäger – Wie die NDR-Doku den Göhrde-Mord aufklärte

21 år senere: DNA-databasen løste Göhrde-mordsagaen

NDR-dokumentaren "Menneskejægeren" rekonstruerer jagten på seriemorder Klaus Otto Bräunig

Instruktør/Producent
Tom Ockers
Published
May 8, 2026 at 01:20 PM

Quick Facts

LocationGöhrde-Region, Waldparkplätze, Niedersachsen

Fire skud i mørket

I september 1986 blev Brunon Prokopic, 42 år gammel, fundet skudt på en afsidesliggende skovparkeringplads ved Rullstorf i Niedersachsen. En uge senere blev den hollandske turist Marijke Claassens, 34, dræbt på parkeringspladsen Hohenzollernring. Tre år senere, i sommeren 1989, kom flere ofre: Ingeborg B. og Heinrich K., begge 62 år, blev fundet under lignende omstændigheder.

Alle fire blev overrasket og skudt af en ukendt gerningsmand. Alle tatorte lå på de øde skovparkerings­pladserne i Göhrde-området mellem Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern.

Den prisudnævnte NDR-dokumentarserie "Menneskejægeren" gengiver ikke blot de brutale fakta, men også det psykiske pres, som sagaen lagde på efterforskerne. Kriminalpolitibetjent Uwe Müller fra Niedersachsens statskriminalpoliti blev i flere årtier hængende fast uden spor — helt indtil teknologien skiftede reglerne.

700.000 DNA-prøver uden resultat

Mellem 1994 og 2001 iværksatte myndighederne et massivt DNA-screeningsprogram: 700.000 spytprøver blev taget fra mænd i Nordtyskland — cirka ti procent af hele den mandlige befolkning i aldersgruppen 18–45 år. Projektet kostede 20 millioner Deutsche Mark, en enorm sum dengang. Men gerningsmanden var ikke blandt dem.

Des årene blev til et mareridtslignende kammer for ofrenes pårørende. Uden svar. Uden retfærdighed. Retsmedicinere som Volker Stockhe forklarede i dokumentaren, hvilke tekniske begrænsninger der gjorde det umuligt dengang at gøre mere. Det var ikke mangel på vilje — det var mangel på værktøjer.

Denne fase viser præcis, hvad der adskiller kvalitets-

true crime dokumentation
fra sensations­journalistik: koncentrationen på mennesker bag uniformerne og den menneskelige frustration, ikke blot på detaljerne.

Genomik gjorde det muligt

Gennembrudet kom ikke fra klassisk politiarbejde. Det kom fra genealogisk DNA-matching. I 2018 begyndte biotekfirmaer i Kalifornien at sammenligne DNA-profiler med stamtavler i databaser som GEDmatch. Samme metode havde kort før ført til anholdelse af seriemorder Golden State Killer.

De tyske efterforskere fik adgang til disse databaser og fandt en familiesammenhæng. Den pegede på Klaus Otto Bräunig, 62 år, bordellbetjent fra Reeperbahn i Hamburg. Den 23. juni 2020 blev han arresteret. DNA-analysen bekræftede det: Her var manden, man havde søgt efter i 21 år.

Regissør Tom Ockers og NDR-teamet kombinerede rekonstruktioner — alle baseret på sagens akterne, ikke på gætterier — med interviews af efterforskere, offerombudsmænd og Bräunigs naboer. Originalfotografier fra politiets arkiver, animationer af handlingsforløbene og vidneberetninger blev vævet sammen til en fortælling, der trækker seeren ind i efterforskningens logik.

"Det var det største opklaringssucces i tysk kriminalhistorie"

Den 14. december 2021 dømte Landgericht Lüneburg Klaus Otto Bräunig til livstid for fidobbelt mord. Han nægtede til det sidste: "Jeg gjorde det ikke." Det tyske forbundskonstitutionsdomstol afviste hans kassation i 2022.

Statsanklager Uwe Müller udtalte senere, at sagen var "det største opklaringssucces i tysk kriminalhistorie". Dokumentarserien nåede millioner af seere verden over og blev set som en manual i moderne DNA-retsmedicin — ikke klassisk politiarbejde, men biologi havde sejret.

Kritikere har indvendt, at rekonstruktionerne kan virke sensationalismepræget. Der udløser dog en anderledes diskussion: dramaturgisk fortælling kan gøre komplekse efterforskninger tilgængelige på måder, som rent faktuelle rapporter ikke evner.

Et testamente for tysk journalistik

I dag, to år efter premieren, har "Menneskejægeren" fået ny betydning. Den viser, hvordan et samfund håndterer uopklarede mord, hvordan teknologi muliggør retfærdighed, og hvor vigtig utholdende arbejde er i efterforskningen.

Nominationen til Grimme-prisen i 2025 i kategorien "Fjernsyn – Information" bekræfter, at det ikke handlede om sensationslyst, men om ansvarlig oplysning. "Menneskejægeren" er blevet et klassikertitel inden for dansk og tysk true crime-journalistik — et eksempel på, hvordan man kan rapportere om forbrydelser uden at manipulere, og stadig fascinere.

Klaus Otto Bräunigs navn er glemt af offentligheden nu. Mens hans ofres familier endelig kan søge fred.

Se på NDR
Relateret indhold
Firebørn dræbt af fremmed mand i schweizisk horrornagt

Firebørn dræbt af fremmed mand i schweizisk horrornagt

Utah-mor dømt for mord på mand — udgav sorgebog til børn

Utah-mor dømt for mandens død — skrev sorgebog under retssagen

Ugens true crime guide uge 19 2026 — journalist desk med mikrofon, headphones og krimidokumentation

Ugens true crime guide — uge 19: 4.–10. maj 2026

Advertisement
SS

Susanne Sperling

View all stories →
Share this post: