Fra svejser til Hamburgs mest frygtede lejemorder

Werner Pinzner levede et dobbeltliv, som få andre har gjort det. På dagen arbejdede han som svejser og tømrer. Om natten blev han til en af Hamburgunderverdenens mest efterøgte drabsmænd.

Siden 1970'erne havde Pinzner dræbt mindst 12 mennesker på opfordring af narkobander og organiserede kriminelle. Hans våben var en særligt modificeret .22-karibiner med lydpude – en valg, der gav ham øgenavnet "den rene morder", fordi våbnet var stilfærdig og efterlod få spor.

Blandt hans ofre var prominente figurer som narkoboss Hans-Günter Peine, som Pinzner skød i 1980, og narkohandleren Uwe Prell, der blev dræbt i 1983. Hans hovedopdrager var Peter Bertram, kendt som "Kiekeberg-Bertram", en indflydelsesrig mand i Hamburgunderverden. Pinzner gik metodisk til værks, undgik at efterlade spor og blev aldrig dømt for disse mord.

Massakren på politistationen

Den 1. april 1986 klokken 10.45 betrådte Werner Pinzner Hamburgs hovedpolitistation ved Bruno-Georges-Platz 1. Han var forklædt som politibetjent og havde et forfalsk legitimationskort.

Pinzner havde kort forinden henvendt sig til politiet og anmodet om vidnebeskyttelse, da han påstod at være truet af rivaler i underverden. I stedet gennemførte han et af Tysklands mest chokerende politimassaker efter anden verdenskrig.

Hans første offer var 26-årige sekretær Muriel Keup, som han skød på modtagestedet. Derefter trængte han ind i mordkommissionens lokaler, hvor han dræbte kriminalinspektør Hans-Werner Meyer (43) og overleder Manfred Rost (49) – netop de betjente, der arbejdede på at opklare underverdenens forbrydelser. Klokken 11.02 vendte Pinzner våbnet mod sig selv på tredje etage.

Hamburgs indenrigssenator Wenzel Jacob kaldte handlingen "det tungeste slag mod Hamburgs politikors siden anden verdenskrig". Serienummeret på Pinzners våben skulle senere føre til ballistiske påvisninger, der forbandt ham med flere uopklarede drab.

Efterforskning og straf

Efter Pinzners selvmord blev mindst 12 tidligere mord tilskrevet ham gennem ballistiske undersøgelser og vidneforklaringer. Hans våbenhandler og hovedopdrager Peter Bertram blev i 1987 dømt til 15 års fængsel for at have bestilt drab. Pinzner selv undgik rettergang gennem sin egen død.

Sagen førte til omfattende sikkerhedsreformer på Hamburgs politistation, herunder strengere kontroller ved indgangen og våbenscanninger. Kriminaldirektør Rüdiger Scheel karakteriserede handlingen som "en enestående desperat handling og hævn", der havde angreb politiet "i dets hjerte".

Netflix-serie kaster lys over det mørke kapitel

Den Netflix-dokumentarserie, der udkom i 2023 med titlen "Pinzner: German Hitman", rekonstruerer sagen baseret på politirapporter og samtaler med tidligere efterforskere. Serien følger Pinzners karriere som organiseret morder og massakren den 1. april 1986.

Werner Pinzner betragtes stadig som et af Hamburgkriminalhistoriens mørkeste kapitler – en professionel drabsmand, som i årevis gemte sit dobbeltkarleven, før han angreb retsvæsenet selv. Dokumentaren afslører, hvordan Hamburgunderverden fungerede i 1970'erne og 1980'erne, og hvilke fatale konsekvenser den sammenfiltring af organiseret kriminalitet og vold havde.