Free Chol Soo Lee promotional poster

Free Chol Soo Lee

Apple TV, Viaplay m.fl. | 2022 | En uretfærdig domfældelse i San Franciscos Chinatown

Instruktør/Producent
Julie Ha og Eugene Yi
★ IMDb 7,2Apple TV Store, Blockbuster, SF Anytime, Viaplay | Lej & Køb, Filmstriben

Hvad handler serien om?

Free Chol Soo Lee er en dokumentarfilm fra 2022, der fortæller historien om det graverende justismord på den koreansk-amerikanske immigrant Chol Soo Lee, som i 1973 blev uretmæssigt dømt for mordet på gangledere Yip Yee Tak i San Franciscos Chinatown. Filmen skildrer ikke blot den juridiske fejl og den efterfølgende frihedskamp, men sætter også sagen ind i en større historisk og politisk kontekst: den pan-asiatiske borgerbevægelses kamp mod racisme og strukturel diskrimination i det amerikanske retssystem. Med en spilletid på 83 minutter er der tale om en enkeltfilm — ikke en episodisk serie — der er tilgængelig til leje og køb på bl.a. Apple TV Store, Viaplay, SF Anytime, Filmstriben og Blockbuster.

Sagen bag dokumentaren

Den 1. januar 1973 bliver Yip Yee Tak, en kinesisk-amerikansk gangleder, skudt og dræbt ved krydset Pacific og Grant i San Franciscos Chinatown. Politiet retter hurtigt mistanken mod den 20-årige Chol Soo Lee, en koreansk immigrant uden fast netværk eller stærke ressourcer til sit forsvar.

Chol Soo Lee blev født den 15. august 1952 og var kommet til USA som ung. Uden synlige tilknytninger til Chinatowns kriminelle miljøer og uden et troværdigt motiv stod han alligevel som den primære mistænkte — angiveligt fordi han passede et bestemt profil: en enslig, ung asiatisk mand på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Retsprocessen var dybt problematisk. Domfældelsen hvilede på to svage søjler: upålidelige øjenvidneforklaringer og en ballistiktest, der senere viste sig at være falsk. Alligevel kendte juryen Lee skyldig i mord i første grad, og han idømtes livstidsfængsel.

Bag tremmer skete der yderligere en dramatisk udvikling: Lee dræbte en medfange i fængslet — en handling, han ifølge egne udtalelser begik i selvforsvar — og idømtes herefter dødsstraf. Han tilbragte fire år på dødsgangen, inden sagen vendte.

Journalist K.W. Lee begyndte at grave i sagen i slutningen af 1970'erne og nåede frem til, at efterforskningen fra start til slut havde været gennemsyret af racisme, racemæssig profilering og fordomme mod asiatiske amerikanere. Hans afdækninger satte gang i en bred mobilisering: en pan-asiatisk solidaritetsbevægelse bestående af koreanske, japanske og kinesiske amerikanere gik sammen om at samle penge, rejse sagen juridisk og kæmpe for Lees frifindelse.

I 1983 — ti år efter den uretmæssige domfældelse — blev Chol Soo Lee endelig løsladt. Han levede videre i relativ anonymitet og døde den 2. december 2014, uden at have modtaget den fulde offentlige anerkendelse, som hans sag fortjente. Dokumentarfilmen er delvist en posthum oprejsning.

Produktionen

Filmen er instrueret af Julie Ha og Eugene Yi, der begge har rødder i den koreansk-amerikanske diaspora. De har i årevis arbejdet med at kortlægge sagen og gennemgang af arkivmateriale, interviews med aktivister, jurister og personer tæt på Lee samt tidligere optagelser, der tegner et intimt portræt af en mand fanget i systemets tandhjul.

Filmen fik sin verdenspremiere på Sundance Film Festival i 2022, inden den fik begrænset biografpremiere i USA den 12. august 2022 og efterfølgende er gjort tilgængelig via PBS Independent Lens samt til digitalt køb og leje på en række platforme.

Ha og Yi har bevidst valgt at lade Lee og hans omgivelsers stemmer dominere frem for at insistere på det sensationelle i sagen. Det er en tilgang, der har vist sig at resonere stærkt hos både kritikere og publikum.

Modtagelse

Kritikmodtagelsen har været stærkt positiv. The Guardian beskrev filmen som "a wrenchingly sad chronicle of injustice" og fremhævede, hvordan Lees død i 2014 giver fortællingen en ekstra tragisk dimension — frihedskampens sejr kom for sent til fuldt ud at genskabe det liv, der blev taget fra ham.

Rolling Stone karakteriserede filmen som en "anti-true crime-dokumentar" — en bevidst modreaktion på genrens tendens til at romantisere forbrydelsen frem for at belyse systemfejl og strukturel uretfærdighed. I stedet for at centrere sig om gerningsmanden og den spektakulære forbrydelse sætter filmen fokus på et uretfærdigt system og de mennesker, der kæmpede imod det.

På IMDb har filmen en vurdering på 7.2/10 (tt16376512), og den har i bred forstand fundet sit publikum blandt seere med interesse for justismord, civil rights-historik og asiatisk-amerikansk identitetspolitik.

Sagen i dag

Chol Soo Lee er ikke længere i live — han døde i 2014 — men sagen lever videre som et centralt eksempel på, hvordan racisme kan forvrænge retssystemet og ødelægge uskyldige menneskers liv. Dokumentarfilmen har bidraget til at bringe hans navn og historie til en ny generation og har genåbnet den bredere diskussion om, hvordan etniske minoriteter — og særligt asiatiske amerikanere — historisk er blevet behandlet i det amerikanske retsvæsen.

Filmen er ikke blot et juridisk dokument, men også et vidnesbyrd om den kollektive styrke, der opstår, når et samfund mobiliserer sig for retfærdighed. Den pan-asiatiske solidaritetsbevægelse, der arbejdede for Lees frihed, beskrives som en af de første koordinerede tværetniske asiatisk-amerikanske politiske kampagner i USA's nyere historie — og det aspekt af fortællingen er, ifølge instruktørerne, mindst ligeså vigtigt som selve justismordet.

Del dette opslag: