Philippines' Most Shocking Stories

Hvad handler serien om?

Philippines' Most Shocking Stories er en filippinsk true crime-dokumentarserie, der genåbner fire af Filippinernes mest opsigtsvækkende kriminalsager — fra en ung skønhedsdronnings mystiske forsvinden til et statssponsoreret massemord begået af politibetjente. Serien, der har premiere 15. juli 2025 på ABS-CBN News' YouTube-kanal og streamingtjenesten iWantTFC, er produceret af ABS-CBN News og præsenteres af fire erfarne journalister: Lyza Aquino, MJ Felipe, Jeff Caparas og Jessie Cruzat. Sæson 1 tæller 10 episoder med nye afsnit hver tirsdag kl. 20:00.

Serien er ikke én sammenhængende fortælling, men snarere et journalistisk arkiv over forbrydelser, der på hvert sit tidspunkt rystede en nation til grundvolden. Hver sag belyses med arkivmateriale, vidneforklaringer og journalistisk efterforskning, og tilsammen tegner de et dystert billede af magt, strafrihed og systemsvigt i Filippinerne.

---

Sagen bag dokumentaren

Sag 1: Catherine Camilon — det forsvundne skønhedsdronning (2023)

Den 28-årige Catherine Camilon var lærer og lokal skønhedsdronning i Batangas-provinsen, da hun i december 2023 forsvandt sporløst. Hun forlod sit hjem efter at have sagt til sin mor, at hun skulle mødes med en ven — og blev aldrig set igen.

Politiefterforskningen kastede hurtigt mistanke mod den tidligere politimajor Allan De Castro og hans chauffør og livvagt Jeffrey Magpantay. Begge blev sigtet for kidnapning og ulovlig frihedsberøvelse, og en formel klage — med yderligere to ukendte gerningsmænd nævnt som "John Does" — blev indgivet til Batangas Provincial Court den 19. december 2023. Sagen tiltrak sig ikke blot mediernes opmærksomhed; den udløste kongressundersøgelser og en landsomfattende debat om ansvar og retssikkerhed.

I marts 2024 blev De Castro og Magpantay løsladt mod kaution, hvilket vakte raseri i den filippinske offentlighed. Catherine Camilon er fortsat savnet, og der er endnu ikke afsagt dom i sagen.

Sag 2: Sablan-massakren — politibetjente som mordere (1992)

I 1992 blev fire kvinder bortført på Naguilian Road i Sablan, Benguet — ikke af kriminelle, men af fem uniformerede betjente fra Philippine National Police (PNP): Flore, Artienda, Corpuz, Merca og Tubiera. Tre af kvinderne blev dræbt; den fjerde, Myrna Diones, overlevede med kritiske skader.

Myrna Diones' vidneudsagn blev afgørende. Hun identificerede alle fem betjente som gerningsmænd, og retssagen endte med fældende domme for dobbeltmord og mord med utilsigtet abort. Sagen er et af de mest skærende eksempler på statsvold i moderne filippinsk kriminalhistorie og rejser stadig spørgsmål om politiets accountability.

Sag 3: Det dødelige broderskabs-hazing (1992)

Samme år, 1992, omkom en studerende under et fraternitets-hazing-ritual — en sag der satte gang i en bredere national diskussion om vold inden for lukkede broderskaber på filippinske universiteter. Detaljerne om offerets identitet er ikke fuldt oplyst i tilgængelige kilder, men episoden indgår som en central del af seriens første sæson.

Sag 4: Den berømte filmstjernes brutale mord

Serien dækker også mordet på en navngiven og elsket filippinsk filmstjerne — en sag, hvis grusomhed chokerede underholdningsindustrien og det brede publikum. Identiteten på offeret er ikke oplyst i de tilgængelige pressemeddelelser, men serien lover at afsløre detaljer, der tidligere ikke har været offentligt kendte.

Sag 5: OFW-liget i fryseren (2003)

En yderligere sag, der nævnes i seriens rapportering, er opdagelsen i 2003 af en filippinsk gæstearbejders (OFW) lig gemt i en fryser — en sag der sætter fokus på de sårbare vilkår, som millioner af filippinere arbejder under i udlandet.

---

Produktionen

Serien er produceret af ABS-CBN News, en af Filippinernes mest etablerede nyhedsorganisationer, og er tilgængelig gratis på både ABS-CBN News' officielle YouTube-kanal og streamingtjenesten iWantTFC. Instruktørens navn fremgår ikke af de officielle pressemeddelelser, men serien er forankret i et hold af erfarne journalistiske værter, der har stået bag en lang række nyhedsreportager og undersøgende programmer i Filippinerne.

Et særkende ved produktionen er dens brug af arkivmateriale, originale interviews og genoptagelsen af sager, der i mange år lå i glemmebogen. Serien lægger sig i forlængelse af en global vækst i true crime-indhold, men med en stærkt lokal vinkel: den adresserer konkrete systemer af magtmisbrug og strafrihed i det filippinske samfund.

---

Modtagelse

Serien er blevet beskrevet som en serie, der kaster lys over "forstyrrende true crime-historier, der har udløst efterforskninger og vakt offentlig forargelse". Særligt Catherine Camilon-sagen har skabt massiv reaktion: seernes engagement på sociale medier bidrog direkte til at presse politikere til at indlede kongressundersøgelser.

Serien har ingen registreret IMDB-side eller officiel rating på nuværende tidspunkt, men den folkelige interesse er dokumenteret i form af viral spredning af episoderne på YouTube og TikTok. Sæson 2, som havde premiere den 28. oktober 2025, er et tegn på seriens kommercielle og journalistiske succes.

Kritikere har rost seriens vilje til at stille vanskelige spørgsmål om politiets rolle — særligt i Sablan-massakren — og dens evne til at give stemme til overlevende som Myrna Diones. Andre har dog efterlyst mere dybdegående juridisk analyse og klarere opdatering af sagernes nuværende status.

---

Sagen i dag

Catherine Camilon er fortsat sporløst forsvundet. Ingen dom er faldet mod de sigtede, og den offentlige efterlysning fortsætter. Sæson 2, der dækker sager som den 14-årige jagt på kultlederen Ruben Ecleo og Maguindanao-massakren fra 2009, vidner om, at ABS-CBN News har til hensigt at fortsætte projektet som en løbende platform for uopklarede og underbelyste sager. Sæson 3 er allerede annonceret og vil ifølge tidlige rapporter dække den mystiske Cochise-Beebom-sag fra 1990.

For mange seere er Philippines' Most Shocking Stories ikke blot underholdning — det er en påmindelse om, at retfærdighed i Filippinerne fortsat er et uafsluttet kapitel for alt for mange ofre og efterladte.