Spies og morgenbolledamerne

Hvad handler serien om?

'Spies og morgenbolledamerne' er en tre-episoders dokumentarserie fra DR, der for alvor satte spørgsmålstegn ved det folkelige billede af den farverige danske rejsemagnaten Simon Spies. Serien, der havde premiere på DR1 den 22. august 2022, dokumenterer påstande om, at Spies systematisk udnyttede meget unge kvinder – herunder mindreårige under 18 år – som såkaldte morgenbolledamer: piger der mod betaling skulle stille sig til rådighed seksuelt for rejsekongen. Serien er instrueret af Sacha Hvidbjørn Sennov og bygger på vidnesbyrd fra tidligere ansatte og bekendte i Spies' nære kreds.

Begrebet 'morgenbolledame' var ikke ukendt i den danske offentlighed, men serien er det første seriøse forsøg på at kortlægge mønsteret bag det: hvem pigerne var, hvor unge de var, og hvad de rent faktisk blev udsat for. Resultatet er en serie, der ifølge dagbladet Information burde få enhver fascination af Simon Spies til at forsvinde.

Sagen bag dokumentaren

Simon Spies var grundlæggeren af Spies Rejser og i sin levetid en af Danmarks mest offentlige og excentriske personligheder. Han var kendt for sit flamboyante liv, sine kontroversielle udtalelser og sin åbenlyse appetit på kvinder og fest. Det billede, han selv var med til at skabe, var i store træk uimodsagt i årtier efter hans død i 1984.

Dokumentarserien ændrer radikalt på dette billede. Ifølge seriens kilder beskæftigede Spies unge kvinder – mange endnu ikke myndige – og betalte dem for seksuel adgang. Vidnerne beskriver et system præget af grooming, magtmisbrug og udnyttelse af socialt og økonomisk sårbare unge piger, der var ansatte eller tilknyttede Spies Rejser.

En af seriens mest kontroversielle enkeltpåstande handler om, at Spies angiveligt betalte kvinder for at lade ham brække deres arme – en ydmygende og voldelig handling, der ifølge serien kostede en kvinde ved navn 'Heidi' eller 'Heidi Kok' 10.000 kroner. Tidligere morgenbolledame Charlotte Nielsen er blandt de kvinder, der udtaler sig om dette i den efterfølgende dækning af serien.

Da Simon Spies døde i 1984, er der aldrig rejst en straffesag mod ham, og der findes ingen domstolsafgørelse. Serien er derfor primært en historisk-undersøgende dokumentar – ikke dækning af en aktiv retssag.

Produktionen

Serien er skabt af instruktør Sacha Hvidbjørn Sennov og produceret af DR. Den er struktureret over tre episoder og hviler på et fundament af mundtlige vidnesbyrd fra kvinder, der kendte Spies' miljø indefra. Det er bemærkelsesværdigt, at serien har formået at få tidligere morgenbolledamer til at stå frem og fortælle – mange af dem har i årtier forholdt sig tavse om deres oplevelser.

Episoden 'Tæsk og tavshed' på DRTV er et eksempel på seriens vilje til at gå tæt på de mest ubehagelige påstande. Produktionen har naturligvis den iboende udfordring, at den primære person – Simon Spies selv – er død og derfor ikke kan konfronteres, forsvare sig eller modsige vidnerne.

Modtagelse

Serien skabte øjeblikkelig debat. Tidligere ansatte kvinder krævede en undskyldning fra det rejseselskab, Simon Spies grundlagde – en reaktion der vidner om, hvor dybt seriens afsløringer rørte ved en gruppe mennesker, der i årtier ikke havde fået anerkendelse for det, de hævder at have oplevet.

Anmeldermodtagelsen var overvejende seriøs og anerkendende. Information roste serien for at kaste lys over en mørk side af en ellers hyldet offentlig figur, og den Copenhagen Post fulgte op på de internationale implikationer af sagen.

Men serien fik også kritik. Den mest konkrete kontrovers opstod i 2024, da det kom frem, at DR's påstand om arm-brækkeri ikke kan dokumenteres: DR havde ikke kunnet verificere eksistensen af den kvinde, der i serien omtales som 'Heidi Kok', og den specificerede påstand om betaling for at brække en arm savner dokumentation. En efterfølgende 'Spies-kommission' vurderede, at denne centrale påstand ikke var tilstrækkeligt underbygget – men kommissionen fastholdt samlet set, at serien har bidraget med vigtig ny viden om den systematiske seksuelle udnyttelse af meget unge kvinder i Spies' miljø.

IMDb-rating for serien er ikke verificeret i tilgængelige kilder.

Sagen i dag

Efterspillet til serien har strakt sig over flere år. Den journalistiske og etiske debat om dokumentarens mest sensationelle påstand – arm-brækkingen – er fortsat levende i mediebranchen som et eksempel på de særlige udfordringer ved historiske dokumentarer, der bygger på mundtlige vidnesbyrd uden mulighed for konfrontation med den anklagede.

I et bredere perspektiv har serien haft reel kulturel virkning: Den har udfordret en national fortælling om Simon Spies som en bramfri, men i bund og grund harmløs karakter, og erstattet den med et langt mørkere billede af systematisk udnyttelse af mindreårige piger. Standby.dk's vurdering af dokumentaren og den efterfølgende presseomtale understreger, at serien – på trods af dokumentationsproblemer på ét punkt – må anses for at have sat et varigt aftryk på den måde, Danmark husker og diskuterer Simon Spies på.

Da Spies er død og aldrig stod for en domstol, vil der aldrig komme en retlig afklaring. Men 'Spies og morgenbolledamerne' har gjort det svært at skubbe historien om de unge kvinder tilbage i glemslen.