This Is a Robbery: The World's Biggest Art Heist

Hvad handler serien om?

This Is a Robbery: The World's Biggest Art Heist er en Netflix-dokumentarserie i fire episoder, der undersøger det største uopklarede kunstran i moderne historie: tyveriet på Isabella Stewart Gardner Museum i Boston, Massachusetts, natten til den 18. marts 1990. Serien er instrueret af Colin Barnicle og udkom på Netflix den 7. april 2021. Med interviews med tidligere FBI-agenter, kriminelle insidere og kunsteksperter forsøger dokumentaren at kaste lys over et 30 år gammelt mysterium, der stadig ikke har fundet sin løsning — og hvor alle 13 stjålne kunstværker fortsat er sporløst forsvundet.

Serien kombinerer arkivmateriale, rekonstruktioner og eksklusivt kildemateriale for at trække trådene i en sag, der rummer alt fra det organiserede kriminelle miljø i Boston til internationale kunstmarkeder i skyggen af loven. Myles J. Connor Jr., en velkendt kunsttyv og kriminel figur i Bostons underverden, optræder i serien og giver sit syn på sagen — dog uden at der præsenteres afgørende beviser for hans direkte involvering.

Sagen bag dokumentaren

Natten til den 18. marts 1990 bankede to mænd forklædt som Boston-politibetjente på døren til Isabella Stewart Gardner Museum på 25 Evans Way i Boston. De overbeviste de to vagtmænd om at lukke dem ind under påskud af at efterforske en anmeldelse, hvorefter de beslaglagde og bandt dem med håndjern og tape. Derefter brugte de ca. 81 minutter inde i museet på systematisk at skære og rive 13 kunstværker ud af deres rammer.

Blandt de stjålne værker var Johannes Vermeers Koncerten, Rembrandts Stormen på Galilæahavet og en lille selvportræt, Edgar Degas' fem skitser, Édouard Manets Chez Tortoni samt en kinesisk bronzekar (en såkaldt Gu) og et Napoleonsk standarttop. Den samlede estimerede værdi er af eksperter vurderet til over én milliard amerikanske dollars, hvilket gør det til det dyreste enkeltran af kunst nogensinde.

Efterforskerne har i tiårene siden peget på en række mistænkte, primært fra det organiserede kriminelle miljø i New England. Navne som Robert "Bobby" Donati, Vincent Ferrara, Carmello Merlino og Patricia "Terry" White har alle figureret i efterforskningen og i mediernes dækning af sagen. I 2013 meddelte FBI, at man mente at have identificeret gerningsmændenes identitet og kreds, og at kunstværkerne på et tidspunkt havde befundet sig i Connecticut og Philadelphia. Alligevel er ingen nogensinde blevet anklaget eller dømt for selve museumsranet. Sagen er officielt stadig uopklaret.

Museet har i årevis ladet de tomme rammer hænge på væggene som en erindringsmarkering — en makabre og rørende hyldest til de forsvundne mesterværker og et håb om, at de en dag vender hjem.

Produktionen

Serien er skabt og instrueret af Colin Barnicle, der har dybe rødder i det journalistiske Boston-miljø. Hans adgang til kilder, der normalt ikke udtaler sig til kamera — herunder figurer med tilknytning til Bostons organiserede kriminalitetsmiljø — giver serien en autentisk fornemmelse af byens underbund i 1980'erne og 1990'erne.

Dokumentaren er bygget op over fire episoder, der tilsammen skaber et nuanceret portræt af ikke blot selve ranet, men også af den kulturelle, sociale og kriminelle kontekst, det udsprang af. Barnicle anvender en blanding af originaloptagelser, nyere interviews og rekonstruktioner for at guide seeren gennem sagens mange lag. Særligt interviewene med Myles J. Connor Jr. har tiltrukket sig opmærksomhed — Connor er en karismatisk og kontroversiel figur, hvis påstande om kendskab til sagen er svære at verificere, men umulige at ignorere.

Netflix har ikke offentliggjort specifikke seertal for serien, men det er karakteristisk for platformens praksis med true crime-produktioner af denne type.

Modtagelse

Serien modtog generelt positiv modtagelse, særligt for sin fortællemæssige opbygning og sine interviews med figurer, der sjældent lader sig filme. Mange seere roste tempoet og den måde, Barnicle formår at holde spændingen oppe på trods af, at sagen ikke har nogen opløsning. Boston-medierne, herunder The Boston Globe, der i årtier har dækket Gardner-sagen intensivt, gav serien bred omtale.

Kritikere påpegede dog, at serien på visse punkter hviler for tungt på spekulationer og teorier frem for verificerbare kendsgerninger — en kritik, der dog i nogen grad er uundgåelig, givet at sagen faktisk er uopklaret. Dokumentarens tendens til at præsentere mistænkte og teorier uden at kunne sætte det endelige punktum afspejler ærligt den grundlæggende frustration i efterforskningen selv.

IMDb-ratingen for serien er ikke verificeret i denne redaktions research og angives derfor ikke.

Sagen i dag

Pr. 2021 — og fortsat ved denne artikels udgivelse — er alle 13 stjålne kunstværker stadig forsvundne. Isabella Stewart Gardner Museum har siden 1997 udlovet en præmie på 5 millioner dollars for oplysninger, der fører til kunstens tilbagelevering. Museet opretholder sin særegne tradition med at lade de tomme rammer hænge på præcis de pladser, hvor mestrenes malerier engang hang.

FBI behandler fortsat sagen som aktiv og uopklaret. Selv om efterforskerne gennem årene har tilkendegivet, at de mener at kende gerningsmændenes identitet — og at kunstværkerne i en periode befandt sig i det nordøstlige USA — har det ikke ført til anklager eller dom.

Gardner-sagen er blevet et symbol på kunstverdenens sårbarhed over for kriminalitet og på det organiserede kriminelles evne til at operere i skyggerne. This Is a Robbery bidrager til den løbende offentlige diskussion om sagen og holder håbet i live om, at svaret en dag vil komme — og at mestrenes mesterværker vil vende hjem til deres tomme rammer i Boston.