Sortbørs-bagmænd i Københavns underverden, aktive 1928–1953
Svend Aage Hasselstrøm — i kilderne også stavet Svend Åge Hasselstrøm — er i dag bedst kendt under sit tilnavn "Edderkop", et øgenavn der afspejler hans centrale rolle som spindelvæv i Københavns kriminelle underverden. Johannes Linde beskrives i kilderne som en af de "store bagmænd" side om side med Hasselstrøm. Begge mænd er uløseligt knyttet til det, der i eftertiden er gået under betegnelsen Edderkopsagen — en af Danmarks mest markante sager om organiseret, økonomisk kriminalitet i det 20. århundrede.
Hverken Hasselstrøms eller Lindes fødselsdatoer, fødesteder eller præcise livsforløb fremgår af de tilgængelige kilder. Det, der imidlertid er veldokumenteret, er, at Hasselstrøm ifølge sin straffeattest begyndte sin kriminelle løbebane i 1928 og forblev aktiv frem til mindst 1953 — en kriminel karriere på over 25 år.
Hasselstrøm og Lindes primære kriminalitet var af økonomisk og organiseret karakter. De tilgængelige kilder beskriver dem som centrale aktører i et udbredt netværk af sortbørshandel, hæleri, tyveri, rufferi og overtrædelser af kriselovgivningen. Aktiviteterne var særligt koncentreret om besættelsestiden og de umiddelbare efterkrigsår, hvor varemangel og rationering skabte grobund for en blomstrende sort økonomi i København.
Hasselstrøms første dom
Svend Aage Hasselstrøms straffeattest begynder i 1928 — startpunktet for en lang kriminel karriere, der strækker sig over mere end to årtier.
Besættelsestidens sortbørs blomstrer
Under den tyske besættelse af Danmark udbygger Hasselstrøm og Linde et kriminelt netværk med sortbørshandel, hæleri og alkoholsalg som kerneaktiviteter.
Efterkrigstid — kriminaliteten fortsætter
Efter befrielsen fortsætter sortbørsaktiviteterne i Københavns underverden; Hasselstrøm og Linde omtales som centrale bagmænd i overtrædelser af kriselovgivningen.
Retssag påbegyndes
En kilde omtaler, at retssagen mod Hasselstrøm starter i 1948, og at han i forbindelse med en tidligere voldssag idømmes 2 års fængsel efter Straffelovens § 244 og § 245.
Hasselstrøm opbyggede sit kriminelle netværk ved systematisk at opkøbe varer og mærker fra indbrud og videreforhandle dem, ligesom han var involveret i alkoholsalg til smugkroer og alfonseri. Kastrup nævnes i forbindelse med lager og varer i sortbørssagen, mens det meste af aktiviteten var forankret i Københavns natteliv og havnekvarterer. Johannes Linde navngives som en af de øverste bagmænd i dette kriminelle hierarki.
Det bemærkes, at de tilgængelige kilder ikke dokumenterer Hasselstrøm eller Linde som drabsmænd, voldtægtsmænd, terrorister eller kidnappere. Sagen drejer sig om organiseret, primært økonomisk kriminalitet — dog med elementer af vold, idet Hasselstrøm i en tidligere sag idømtes fængsel efter Straffelovens § 245, der dækker "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter".
Edderkopsagen beskrives i kilderne ikke som en sag med identificerede individuelle ofre i klassisk forstand. Der er tale om systemovertrædelsesorienteret kriminalitet — staten, kriselovgivningens regler og samfundets ordnede økonomi var i vid udstrækning det, der blev skadet. Kilderne giver ikke oplysninger om specifikke offerprofile knyttet til voldstilfælde eller personrettede forbrydelser ud over det begrænsede nævnte om voldsanklagerne mod Hasselstrøm.
Hasselstrøm anholdes
Svend Aage Hasselstrøm anholdes i 1949; præcis dato fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Sidst registrerede dom
Hasselstrøms straffeattest udløber i 1953 med i alt 16 domme og en samlet straf på 14 år og 2 måneders fængsel over hele karrieren.
Bogen 'Edderkoppen' udgives
Lars Rix udgiver bogen 'Edderkoppen' om Svend Aage Hasselstrøm og Edderkopsagen, registreret på bibliotek.dk.
En kilde omtaler, at retssagen mod Hasselstrøm begyndte i 1948, og at han i denne sammenhæng — i forbindelse med en voldssag — idømtes 2 års fængsel efter Straffelovens § 244 og § 245. I 1949 blev Hasselstrøm anholdt — præcis dato fremgår ikke.
Set over hele karrieren fra 1928 til 1953 akkumulerede Hasselstrøm 16 domme med en samlet straf på 14 år og 2 måneders fængsel. Hverken domstolens navn, præcis domsdato for Edderkopsagen eller detaljerne om Johannes Lindes individuelle straf fremgår af de tilgængelige kilder.
Hverken Hasselstrøms eller Lindes død er direkte bekræftet i de tilgængelige kilder, og deres nuværende status kan derfor ikke fastslås med sikkerhed. Det fremgår dog af en kilde, at et gravsted eksisterer og omtales i forbindelse med Hasselstrøm som et minde om en af Danmarks mest spektakulære kriminalsager, hvilket indikerer, at han er afgået ved døden — men dette kan ikke bekræftes præcist.
Flere grundlæggende biografiske oplysninger om de to mænd er stadig uafklarede i de offentligt tilgængelige kilder: fødselsdatoer, fødesteder, præcise domsdatoer og detaljerne om Johannes Lindes individuelle straf er ikke dokumenteret. Det rejser spørgsmålet, om der i uudforskede arkiver — herunder politiregistre og domstolsdokumenter fra 1940'erne og 1950'erne — gemmer sig et mere fuldstændigt billede af sagens omfang.
En anden åben debat knytter sig til, hvad Hasselstrøm selv udtalte om sin kriminalitet: ifølge en kilde sagde han om sine handlinger, at han ikke ville "betegne det som egentlig kriminalitet" — en udtalelse der antyder, at han betragtede sin virksomhed i lyset af besættelsestidens særlige vilkår og den udbredte accept af sortbørshandel i en krigshærget tid.
Edderkoppen af Lars Rix (2012) er den mest centrale bogudgivelse om sagen. Bogen er registreret på bibliotek.dk og omhandler Svend Aage Hasselstrøm og Edderkopsagen, herunder sortbørshandel og Hasselstrøms rolle i Københavns underverden i 1940'erne og 1950'erne.