Spanien og Danmark, 2013–2025 — delvist opklaret
Udgivet June 7, 2026 at 05:00 PM
Ahmed Samsam-sagen er en kompleks dansk-spansk terrorsag, der rejser fundamentale spørgsmål om efterretningsagenter, retssikkerhed og statens ansvar. Sagen drejer sig om den dansk-syriske statsborger Ahmed Samsam, som i 2018 blev idømt otte års fængsel af en domstol i Madrid for terrorisme og medlemskab af ISIS. Samsam har konsekvent fastholdt, at hans kontakt med ISIS under rejser til Syrien i 2013 og 2014 var en del af hans arbejde som hemmelig agent for danske efterretningstjenester. Den 2. september 2025 stadfæstede Danmarks Højesteret, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skulle anerkende hans agentstatus — en afgørelse der reelt bekræfter, at en dansk agent blev fejlagtigt dømt for terrorisme i et andet EU-land.
I modsætning til traditionelle kriminalsager handler Ahmed Samsam-sagen ikke om et konkret voldeligt overgreb med et identificerbart offer. I stedet drejer sagen sig om anklager om terrorisme og tilknytning til Islamisk Stat (ISIS) under den syriske borgerkrig. Ifølge den spanske anklagemyndighed rejste Samsam til Syrien i perioden 2013–2014, hvor han angiveligt sluttede sig til ISIS og deltog i terrororganisationens aktiviteter. Disse rejser fandt sted på et tidspunkt, hvor ISIS etablerede sit såkaldte kalifat og begik omfattende krigsforbrydelser og terrorhandlinger i Syrien og Irak.
Den spanske domstol baserede sin domfældelse på dokumentation for Samsams tilstedeværelse i ISIS-kontrollerede områder samt kommunikation og kontakter, der ifølge anklagemyndigheden beviste medlemskab af terrororganisationen. Samsam har dog fra starten bestridt disse anklager og forklaret, at hans tilstedeværelse i Syrien og kontakt med ISIS var en del af et hemmelighedskræmmeret efterretningsarbejde for den danske stat. Hans påståede mission var at infiltrere terrororganisationen og indsamle oplysninger til danske og muligvis allierede efterretningstjenester.
Intelligence operations in Syria begin
Ahmed Samsam travels to Syria during the early stages of the Syrian civil war, allegedly working as an agent for Danish intelligence services PET and FE.
Syria operations conclude
Samsam's documented intelligence activities in Syria end. His contact with ISIS elements during this period would later form the basis of terrorism charges in Spain.
Madrid court conviction
A Spanish court in Madrid convicts Ahmed Samsam of terrorism-related conduct and ISIS membership, sentencing him to eight years in prison despite his claims of working for Danish intelligence.
Audio recording surfaces
A recording emerges in which a PET employee allegedly tells Samsam: 'You have never been a member of ISIS... We know that,' providing crucial evidence for his defense.
Det centrale juridiske spørgsmål blev derfor ikke primært om Samsam havde været i Syrien eller haft kontakt med ISIS — dette er dokumenteret — men derimod om denne kontakt skete som terrormand eller som efterretningsagent.
I traditionel forstand findes der ikke identificerede ofre i Ahmed Samsam-sagen, da den centrerer sig om spørgsmålet om terrormedlemskab og agentstatus snarere end konkrete voldshandlinger mod navngivne personer. Man kan dog argumentere for, at sagen har flere typer af berørte parter. Ahmed Samsam selv fremstår i visse perspektiver som offer for en retsvildfarelse, idet han blev dømt for terrorisme, mens han ifølge Højesterets senere afgørelse arbejdede for den danske stat. Hans fængsling i Spanien og den langvarige juridiske kamp repræsenterer et alvorligt brud på retssikkerheden, hvis hans forklaring er korrekt.
Bredere set kan man også betragte de mange ofre for ISIS' terror som indirekte forbundet til sagen, da spørgsmålet om efterretningsagenternes arbejde og statens ansvar over for dem har direkte betydning for, hvordan demokratiske stater bekæmper terrorisme. Hvis agenter, der risikerer deres liv for at infiltrere terrororganisationer, efterfølgende kan blive dømt som terrorister uden at deres egen regering bekræfter deres status, undermineres hele grundlaget for denne type efterretningsarbejde.
Slutteligt kan det danske demokrati og retssystem også ses som berørt, da sagen rejser fundamentale spørgsmål om gennemsigtighed, ansvar og statens forpligtelser over for personer, der udfører farligt arbejde på vegne af efterretningstjenesterne.
Efterforskningen af
Danish Supreme Court ruling
Denmark's Supreme Court rules that Danish intelligence services must acknowledge that Ahmed Samsam was working as their agent during his Syria trips in 2013–2014.
Den danske del af sagen tog fart, da Samsam og hans juridiske repræsentanter begyndte at kræve, at PET og FE offentligt skulle anerkende hans agentstatus. Dette udviklede sig til en langvarig juridisk proces gennem det danske retssystem. Det afgørende gennembrud kom med fremkomsten af en lydoptagelse fra 2024, hvor en PET-medarbejder angiveligt udtaler: "Du har aldrig været medlem af ISIS... Vi ved det." Denne optagelse blev centralt bevis for, at danske efterretningstjenester internt anerkendte Samsams rolle som agent, selv mens de offentligt undlod at bekræfte dette.
Optagelsen og øvrig dokumentation blev fremlagt gennem lavere retsinstanser og journalistiske undersøgelser, før sagen nåede Højesteret. Den juridiske proces illustrerer de særlige udfordringer ved sager, der involverer efterretningstjenester, hvor statslige hemmeligholdelsesinteresser støder sammen med grundlæggende retssikkerhedsprincipper og en persons ret til at forsvare sig.
Ahmed Samsam-sagen har resulteret i to markante retlige afgørelser i forskellige lande. I 2018 blev Samsam dømt i en Madrid-domstol til otte års fængsel for terrorisme og medlemskab af ISIS. Den spanske ret fandt det bevist, at han havde tilsluttet sig terrororganisationen under sine rejser til Syrien i 2013–2014. Dommen blev afsagt uden anerkendelse af hans påståede agentstatus, og det er uklart, i hvilket omfang de spanske myndigheder overhovedet blev gjort bekendt med disse påstande under retssagen.
Den danske retssag fokuserede ikke på skyldsspørgsmålet i terroranklagerne, men på det mere snævre juridiske spørgsmål om, hvorvidt PET og FE var forpligtet til at anerkende Samsams agentstatus. Sagen gennemgik det danske retssystem og kulminerede med Højesterets afgørelse den 2. september 2025. I denne historiske kendelse fastslog Højesteret, at de danske efterretningstjenester skulle anerkende, at Ahmed Samsam havde arbejdet som agent for dem i Syrien i perioden 2013–2014.
Denne afgørelse har vidtrækkende konsekvenser. Den bekræfter implicit, at en person, der arbejdede for danske efterretningstjenester, blev dømt for terrorisme i et andet EU-land — en situation der rejser alvorlige spørgsmål om koordinering mellem europæiske myndigheder, statens ansvar over for sine agenter og de juridiske og etiske rammer for efterretningsarbejde. Højesterets afgørelse repræsenterer dermed en sjælden og betydningsfuld sejr for retssikkerhed i sager, hvor statslige hemmeligholdelsesinteresser traditionelt har vejet tungt.
Spørgsmålet om, hvorvidt den spanske dom nu vil blive genoptaget eller annulleret som følge af den danske Højesterets afgørelse, er stadig åbent og vil afhænge af, hvordan spanske myndigheder reagerer på oplysningerne om Samsams agentstatus.
Ahmed Samsam-sagen fortsætter med at have betydelige juridiske og politiske efterdønninger i Danmark og internationalt. Efter Højesterets afgørelse i september 2025 står den danske stat over for alvorlige spørgsmål om ansvar og erstatning. Hvis Samsam virkelig arbejdede som agent og blev efterladt i stikken, hvilket førte til hans domfældelse i Spanien, rejser det fundamentale spørgsmål om statens forpligtelser over for personer, der udfører farligt efterretningsarbejde.
Sagen har også skabt debat om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder og det demokratiske tilsyn med disse. Kritikere peger på, at hvis efterretningstjenester kan sende agenter i marken og efterfølgende nægte at anerkende deres status, når de kommer i juridiske problemer, undermineres både retssikkerheden og tilliden til disse institutioner. Sagen illustrerer det grundlæggende dilemma mellem behovet for operationel hemmeligholdelse i efterretningsarbejde og kravet om gennemsigtighed og ansvar i en retsstat.
Internt i de danske efterretningstjenester vil sagen sandsynligvis føre til revurdering af procedurer for, hvordan man håndterer agenter, der opererer under cover i terrororganisationer, og hvad der skal ske, hvis de bliver arresteret af udenlandske myndigheder. De juridiske og etiske kompleksiteter i at infiltrere terrorgrupper — hvor agenter nødvendigvis må opbygge troværdighed ved at fremstå som ægte medlemmer — støder sammen med anti-terrorlovgivningens brede definitioner af strafbart medlemskab.
Samsams personlige situation og eventuelle fortsatte juridiske skridt, herunder krav om erstatning og forsøg på at få omstødt den spanske dom, vil sandsynligvis præge den offentlige debat i de kommende år. Sagen har allerede fået omfattende mediedækning både i Danmark og internationalt og fremstår som en præcedensskabende case om forholdet mellem efterretningstjenester, agenter og retssikkerhed i terrorbekæmpelsens tidsalder.