Alcàsser, Spanien, 1992 — delvist opklaret, hovedmistænkt på flugt
Udgivet June 9, 2026 at 05:45 AM
Alcàsser-sagen er betegnelsen for bortførelsen, voldtægten, torturen og mordet på tre teenage-piger fra Alcàsser nær Valencia den 13. november 1992. Miriam García Iborra (14), Antonia "Toñi" Gómez Rodríguez (15) og Desirée Hernández Folch (14) forsvandt efter at have bliftet mod en natklub i Picassent. Deres lig blev fundet over to måneder senere i et afsidesliggende område ved Tous-reservoiret. Miguel Ricart Tárrega blev anholdt, tilstod og blev senere idømt 170 års fængsel, men den anden hovedmistænkte, Antonio Anglés, flygtede og er aldrig blevet fundet. Sagen er derfor kun delvist opklaret og rummer fortsat uafklarede forensiske spørgsmål.
Fredag den 13. november 1992 forlod de tre veninder Alcàsser for at tage til diskoteket Coolor i den nærliggende by Picassent. De besluttede at blifte for at spare penge. Det var sidste gang, nogen så dem i live. Ifølge den senere efterforskning blev pigerne samlet op af to mænd — Miguel Ricart og Antonio Anglés — der kørte dem til et afsides sted i stedet for til diskoteket.
Pigerne blev ført til en hytte eller et isoleret område, hvor de blev holdt fanget, seksuelt misbrugt og tortureret. Retsmedicinske undersøgelser viste senere, at de var blevet udsat for omfattende vold. Mindst to af ofrene havde skudsår i hovedet, hvilket tydede på henrettelseslignende afslutning på overgrebene. Gerningsstedet lå i det ugæstfrie terræn ved Barranco de la Romana nær Tous-reservoiret — et område præget af buskads og vanskelig adgang, hvilket forklarede, hvorfor ligene først blev fundet over to måneder efter forsvindingen.
Three girls disappear while hitchhiking
Miriam García Iborra, Toñi Gómez Rodríguez, and Desirée Hernández Folch disappear after hitchhiking from Alcàsser toward a nightclub in Picassent.
Bodies discovered in remote ravine
The bodies of all three girls are found in Barranco de la Romana, near the Tous reservoir, showing evidence of sexual assault, torture, and gunshot wounds to the head.
Miguel Ricart arrested and confesses
Following discovery of a medical appointment note bearing Enrique Anglés's name, investigators detain Miguel Ricart, who confesses to kidnapping and participating in the crimes.
Miriam García Iborra var 14 år gammel og kom fra Alcàsser. Hun var en almindelig skoleelev med et normalt ungdomsliv. Antonia "Toñi" Gómez Rodríguez var 15 år og ligeledes fra Alcàsser. Hun var kendt som venlig og social. Desirée Hernández Folch, også 14 år, var den tredje i vennekredsen. De tre piger var tætte venner og havde planlagt deres tur til diskoteket som en almindelig fredagsaften.
De kom alle fra arbejderfamilier i den lille by Alcàsser i Valencia-regionen. Deres forsvinden udløste massiv bekymring lokalt, og deres familier og venner organiserede eftersøgninger og appellerede gennem medierne. Da ligene blev fundet, udløste det chok og dyb sorg i hele Spanien. Sagen blev et symbol på unge pigers sårbarhed og vakte bred debat om sikkerhed og vold mod kvinder.
Efterforskningen kom i gang med det samme efter pigernes forsvinden den 13. november 1992, men de første uger gav ingen konkrete spor. Først da de tre lig blev fundet den 27. januar 1993 ved Barranco de la Romana, fik politiet et konkret gerningssted at arbejde ud fra. Det afgørende gennembrud kom, da efterforskerne på stedet fandt en papirslip med navnet Enrique Anglés — en lægeaftaleseddel, der viste sig at være en ledetråd til de mistænkte.
Enrique Anglés var bror til Antonio Anglés, og sporet førte hurtigt til Antonio og hans bekendte
Sekundære forensiske undersøgelser afslørede senere yderligere kompleksitet: under obduktionerne blev der fundet hårprøver med flere forskellige DNA-profiler, der hverken matchede pigerne eller de to anklagede mænd. Dette har givet næring til konspirationsteorier og forbliver et uafklaret element i sagen.
Miguel Ricart blev stillet for en spansk domstol og dømt for sin rolle i forbrydelserne. Han blev fundet skyldig i bortførelse, voldtægt, tortur og mord på alle tre piger og idømt 170 års fængsel — en ekstremt lang straf efter spansk ret. Ricart blev gennem hele forløbet beskrevet som en kriminel med tidligere lovovertrædelser, men uden dybtgående psykologisk profil offentliggjort i kilderne.
Antonio Anglés blev ligeledes identificeret som hovedmistænkt og medgerningsmand, men da han aldrig blev fanget, er der aldrig blevet ført retssag mod ham. Han er fortsat internationalt efterlyst, og hans skæbne er ukendt. Nogle teorier antyder, at han kan være flygtet til Sydamerika eller Portugal, mens andre spekulerer i, at han kan være død. Politiet har igennem årene modtaget flere tip om hans opholdssted, men ingen har ført til en anholdelse.
De uafklarede forensiske fund — især de ekstra DNA-profiler — har rejst spørgsmål om, hvorvidt der var yderligere involverede personer. Dette har aldrig ført til nye sigtelser, og myndighederne har fastholdt, at Ricart og Anglés var hovedgerningsmændene.
Over 30 år efter forbrydelsen forbliver Alcàsser-sagen en af Spaniens mest berygtede og omdiskuterede kriminalsager. Antonio Anglés er stadig på flugt, og hans forsvinden er blevet til en slags moderne legende i spansk kriminaljournalistik. Sagen har været genstand for utallige dokumentarer, bøger og podcasts — senest i forbindelse med 30-årsdagen i november 2022, hvor spanske medier som RTVE bragte omfattende retrospektive reportager.
Forensiske eksperter og journalister har gennem årene forsøgt at kaste nyt lys over sagen, især med fokus på de uforklarede DNA-spor og mulige huller i den oprindelige efterforskning. Nogle kritikere hævder, at sagen blev håndteret for hurtigt, og at politiet fokuserede snævert på Ricart og Anglés uden at undersøge andre spor tilstrækkeligt.
Familierne til de tre piger har kæmpet for at holde mindet om deres døtre levende og for at få fuld afklaring. De har gentagne gange opfordret myndighederne til at fortsætte jagten på Antonio Anglés og til at genåbne forensiske undersøgelser med moderne DNA-teknologi.
Sagen fungerer i dag også som et varsel om risici ved blifting og som et symbol på behovet for bedre beskyttelse af unge kvinder. Den har sat varige spor i det spanske samfund og i måden, spansk politi håndterer forsvindingssager på.