I september 1971 udfører en velorganiseret bande et røveri, som skulle blive en af de mest fascinerende historier i engelsk kriminalhistorie. Gerningsmændene havde lejet en butik to døre fra Lloyds Banks Baker Street-filial og gravede derefter en 40 fod (12 meter) lang tunnel for at komme op gennem gulvet i banktresoreriet.
Angrebet blev udført med bemærkelsesværdig præcision. Røverbanden gav sig ikke med det åbenlyse – de gravede sig nemlig helt ind i hvælvingen og fik således adgang til talrige private pengeskabe. Det præcise beløb, der blev stjålet, blev aldrig fastslået, men efterforskere estimerer det til mellem 1,25 millioner og 3 millioner pund. Politiet genoprettede kun 231.000 pund af det stjålne gods.
Men det var ikke bare det stjålne værditøj og kontanter, der gjorde røveriet legendeartet. Hurtig efter røveriet begyndte rygter at cirkulere om indholdet i nogle af de private bokse. Ifølge sagnet skulle der blandt andet være kompromitterende fotografier af prinsesse Margaret og skuespilleren John Bindon i en af kasserne. Rygterne om kongelige hemmeligheder spredte sig som lystfyrværkeri gennem medierne og befolkningen.
Tidslinje
11. september 1971
Der Tunneleinbruch beginnt
In der Nacht vom 11. auf den 12. September dringt die Bande durch den selbst gegrabenen 12-Meter-Tunnel in den Tresorraum der Lloyds Bank am Baker Street ein.
12. september 1971
Entdeckung des Raubs
Am Morgen wird der Überfall entdeckt. Zahlreiche Schließfächer wurden aufgebrochen, der Schaden wird auf 1,25 bis 3 Millionen Pfund geschätzt.
13. september 1971
Gerüchte beginnen zu kursieren
Erste Gerüchte über kompromittierende Fotos von Prinzessin Margaret in den Schließfächern verbreiten sich in den Medien.
1. december 1971
Akten werden klassifiziert
Das britische Nationalarchiv klassifiziert Dokumente zum Fall als geheim mit Sperrfrist bis 2071.
28. februar 2008
Film 'The Bank Job' erscheint
Der Thriller mit Jason Statham basiert lose auf dem Raub und popularisiert die Gerüchte über königliche Verstrickungen weltweit.
Det mystiske omkring røveriet blev ikke mindre af, at politiet aldrig oplyste det fulde omfang af, hvad der var blevet stjålet, og hvilket indhold bokseene havde. Hemmeligholdelsen fyrede fantasien endnu mere.
I årtierne der fulgte, blev Baker Street-røveriet del af populærkulturen. I 2008 udgav filmselskabet en krimilfilm kaldet 'The Bank Job' med Jason Statham i hovedrollen. Filmen bygger løst på røveriet, men blander fiktionen kraftigt ved at inkludere historier om MI5, prinsesse Margaret-fotografierne og den jamaicansk-britiske aktivist Michael X.
For historikere og kriminalister er det vigtigste at fastslå: der er ingen evidens, der understøtter rygternes påstande om kongelige fotografier. De er blevet bredt afvist af kilder, der har undersøgt røveriet. Filmen 'The Bank Job' er således rent fiktivt drama inspireret af virkelighed – ikke dokumentation af den.
En anden dimension af røveriet forbliver dog klassificeret. Det britiske National Archives har klassificeret dokumenter relateret til røveriet som hemmelige. Disse papirer er sat under embargo og vil først blive frigivet i januar 2071 – hele 100 år efter røveriet. Det vækker fortsatte spørgsmål om, hvad myndighederne ønsker at holde skjult, og hvorvidt der er hold i nogle af de gamle historier.
I dag er Baker Street-røveriet tilbage i medierne, blandt andet fordi tiden trækker op til, at nogle af hemmeligheder potentielt kan blive afsløret. Det er en påmindelse om, at selv efter femti år kan et velbraveligt udført bankrøveri stadig fange vores fantasi – især når myten omkring det lader til at være vigtigere end det faktiske røveri.
