Blekingegadebanden: 17 års terror fra PFLP til drab
Dansk venstreekstremistisk gang finansierede palæstinensisk terrororganisation gennem røverier. En politibetjent blev dræbt.

Dansk venstreekstremistisk gang finansierede palæstinensisk terrororganisation gennem røverier. En politibetjent blev dræbt.

Blekingegadebanden var Danmarks mest berygtede venstreekstremistiske kriminalgruppe. Fra december 1972 til maj 1989 gennemførte bandemedlemmerne væbnede røverier og sendte størstedelen af bytte til Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) — en international terrororganisation.
I løbet af deres aktivitetsperiode planlagde og gennemførte medlemmerne adskillige røverier med det erklærede formål at finansiere palæstinensisk frihedskamp. Det blev blandt andet forsøgt at kidnappe svenskeren Jörn Rausing, søn af en industrialist, for at få løsesum på 25 millioner amerikanske dollar i 1985. Planen blev aldrig gennemført.
**Drab på ung politibetjent**
Beginn der Aktivitäten
Die Blekingegade-Bande beginnt mit bewaffneten Raubüberfällen, um die palästinensische PFLP zu finanzieren.
Geplante Entführung
Die Bande plant die Entführung von Jörn Rausing für 25 Millionen Dollar Lösegeld. Der Plan wird nie umgesetzt.
Tödlicher Raubüberfall
Bei einem Überfall auf das Postamt Københavnergade wird der 22-jährige Polizist Jesper Egtved Hansen mit einer Schrotflinte erschossen. Beute: 13 Millionen Kronen.
Verhaftungswelle
Die Polizei nimmt fünf Personen fest. Insgesamt werden 20 Personen im Zusammenhang mit der Blekingegade-Bande beschuldigt.
Ende der Bande
Die Zerschlagung der Blekingegade-Bande markiert das Ende von 17 Jahren terroristischer Aktivitäten.
Urteilsverkündung
Vier Bandenmitglieder werden zu 8 bis 10 Jahren Haft verurteilt. Vom Mordvorwurf werden alle freigesprochen, da niemand den Schützen verriet.
Verhaftung des PFLP-Helfers
Der Schweizer PFLP-Funktionär Marc Rudin wird verhaftet.
Verurteilung Rudin
Marc Rudin wird zu 8 Jahren Haft verurteilt wegen seiner Unterstützung der Blekingegade-Bande.
Den 3. november 1988 skulle alt ændre sig. Under et røveri af Københavnergades Post Office blev politibetjenten Jesper Egtved Hansen, kun 22 år gammel, skudt og dræbt. Røverisgeværet — en savet jagtrille — affyredes mod hans ansigt, og hagel ramte øjet med dødeligt udfald. Bandemedlemmerne fik omkring 13 millioner danske kroner med sig fra røveriet.
Jesper Egtved Hansens død blev den mest graverende forbrydelse i Blekingegadens historie og førte til intensiv politiindsats.
**Arrest og retssag**
Den 13. april 1989 blev fem personer anholdt i forbindelse med røveriet. I alt blev 20 personer sigtet i sagen, og syv af dem skulle møde for retten. Dommen faldt den 30. april 1991.
Retssagen blev præget af en bemærkelsesværdig stilhed blandt de tiltalte. Trods omfattende efterforskning ville ingen af bandemedlemmerne røbe, hvem der havde affyret skuddet, der dræbte politibetjenten. Dette gjorde det umuligt at dømme specifikt for drabet.
I slutningen blev medlemmerne Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen idømt 10 års fængsel, mens Carsten Nielsen modtog 8 års fængsel. Alle blev kendt skyldige i røveriet, men for politibetjentenes død — en konsekvens af deres nægtelser om, hvem der var skyld i skudafgivningen.
**Internationalt netværk**
En vigtig detalje kom senere for dagen: Den schweiziske PFLP-operatør Marc Rudin havde bistået Blekingegadebanden. Han blev anholdt i 1991 og dømt i 1993 til 8 års fængsel for sin rolle i samarbejdet.
Blekingegadesagen blev dansk kriminalhistoriens største sag og rejste vigtige spørgsmål om grænserne mellem politisk ekstremisme, internationalt terrornetværk og organiseret kriminalitet. Bandens sammenbrydning i maj 1989 markerede slutningen på en bemærkelsesværdig, men blodigt kapitaliseret periode i dansk krimilhistorie.
**Kilder:** Wikipedia: Blekingegade Gang (en.wikipedia.org) Wikipedia: Blekingegadebanden (da.wikipedia.org) Dansk Politi: Blekingegadebanden — kriminalhistoriens største sag KrimiNyt: Blekingegadebanden — 17 års terror fra PFLP til drab Tidsskrift.dk: Fagartikler om gangens historie og retssag