Brabant Killers: Belgiens mareridt – 40 års terror

1980'ernes Belgien: Brabant Killers, 28 døde, mysterie

I 1980'ernes Belgien, en nation plaget af politisk uro og social splid, udspillede sig en serie brutale overfald, der skulle hjemsøge landet i årtier. En gruppe maskerede mænd iscenesatte tilsyneladende tilfældige angreb på supermarkeder og våbenbutikker. Disse angreb, som udviklede sig til rene massakrer, var dog alt andet end tilfældige i deres dødelighed. 28 mennesker, heriblandt uskyldige børn, forældre og politifolk, blev dræbt, og over 22 såret. Gerningsmændene, hurtigt kendt som Brabant Killers eller Nijvel-banden, forsvandt sporløst i 1985. Deres forbrydelser efterlod et dybt sår og et virvar af konspirationsteorier, præget af mistanker om inkompetent efterforskning og en eroderet tillid til de belgiske myndigheder.

Fra Dinant til Bruxelles: Bandens første angreb i 1981-1982

Det hele begyndte i slutningen af 1981 eller tidligt 1982. Kilder varierer på det præcise startpunkt – nogle peger på et våbentyveri i Dinant i tidligt 1982, mens andre nævner december 1981 som Start med en restaurant-røver i Beersel, hvor en vagtmand blev tortureret til døde. Den eskalerende vold fortsatte. Den 14. august 1982 skød de mod franske politifolk under et røveri i Maubeuge, Frankrig. Den 30. september 1982 angreb de en våbenhandel i Bruxelles, hvor en betjent blev dræbt og to andre såret. Bandens fremgangsmåde blev tydelig: hurtige indbrud, overdreven og brutal vold mod civile, ofte for minimalt bytte.

Aalst-massakren 1985: Nijvel-bandens klimaks i Delhaize

Kulminationen på bandens terror kom den 9. november 1985. Klokken 19:45 stormede de ind i Delhaize-supermarkedet i Aalst. Iført militærlignende tøj og med ansigter dækket af klovnemaling åbnede de hensynsløst ild i et volsomt skyderi mod alle på deres vej, hvilket forvandlede supermarkedet til et blodigt gerningssted. Udenfor blev civile også ramt. Indenfor efterlod de et blodbad med otte døde og syv sårede. Midt i kaosset var politiets kommunikation ineffektiv, mens Nijvel-banden tilsyneladende roligt ventede på ankommende patruljer for at lægge sig i baghold for dem.

Skyggerne bag maskerne: 'Kæmpen', 'Morderen' og nøglemistænkte

Vidneudsagn gav et billede af tre hovedfigurer: "Kæmpen" (Le Géant), der blev beskrevet som højere end gennemsnittet; "Morderen" (Le Tueur), der angiveligt stod for de mest dødbringende skud; og "Den Gamle Mand" (Le Vieux), der syntes at være bandens erfaren biltyv. De reelle identiteter på disse mænd er aldrig blevet bekræftet.

Flere navne blev gennem årene kædet sammen med Brabant Killers som mulige gerningsmænd. Christiaan Bonkoffsky, en tidligere medlem af Group Diane (gendarmeri), tilstod før sin død i 2015 at være "Kæmpen", men blev senere udelukket gennem DNA- og fingeraftryksanalyse. Den berygtede kriminel Patrick Haemers, kendt for kidnapningen af en tidligere premierminister i 1989, blev nævnt som en mulig "Kæmpe", men hans forbrydelser var motiveret af store pengesummer, hvilket stod i kontrast til bandens beskedne udbytter ved røverierne. En anden skikkelse, der kom i søgelyset, var Madani Bouhouche, en tidligere gendarm med forbindelser til højreekstremisme, som i 1981 havde stjålet våben fra et politilager – våben af samme type, som blev brugt af banden. Bouhouche døde under uklare omstændigheder i 2005.

Motivete ubesvaret: Falsk flag, Operation Gladio og flere teorier

Det mest foruroligende spørgsmål har altid været motivet: Hvorfor dræbe tilfældige handlende og familier for et udbytte, der ofte kun svarede til få tusinde danske kroner? En parlamentarisk undersøgelse i 1990'erne åbnede for den opsigtsvækkende mulighed, at angrebene var falsk flag-operationer. I denne sammenhæng blev CIA's Operation Gladio, som involverede hemmelige højreorienterede celler i NATO-lande, nævnt. Specifikt i Belgien opererede Westland New Post (WNP) under ledelse af Paul Latinus, en gruppe med dokumenterede forbindelser til både politi og militær, hvilket yderligere nærede mistanken om statslig indblanding, beskyttelse eller endda korruption inden for systemet.

Nye spor og modstand: Sliman-brødrene, kamp for retfærdighed

I nyere tid har sagen oplevet uventede drejninger. I 2024 blev der iværksat en ny efterforskning, hvor de Sliman-brødre – Xavier og Thierry – blev genfokuseret som potentielt centrale figurer. Betydeligt var det faktum, at deres forbrydelser stoppede under deres perioder med fængsling (Xavier: marts 1984 til mid-1985; Thierry: september 1984 til mid-1985), hvilket faldt sammen med pausen i Brabant Killers-aktiviteterne. En belgisk domstol i Hainaut beordrede efterforskning baseret på 1985-vidneudsagn og lighedstegn med identikit-tegninger. Imidlertid er der endnu ikke rejst sigtelser eller fået domme mod nogen i forbindelse med denne nye efterforskning.

For ofrenes familier har kampen for retfærdighed været en årelang prøvelse. Rose-Marie Duhoux, hvis mand blev dræbt og søn hårdt såret i 1985, har bittert fortalt, hvordan sønnen, der kun overlevede med én lunge, aldrig har kunnet arbejde normalt, og at familien ingen erstatning modtog. En retssag i Mons i 1988 endte med modstridende tilståelser og betydelig kritik af efterforskningsmetoderne.

Effterforskning genåbnet: 40 års jagt på svar, 2024-2025

I 2024, mere end 40 år efter de første forbrydelser, lukkede belgiske anklagere formelt sagen. Trods indsamling af over 593 DNA-prøver og efterforskning af 1.815 spor var det ikke lykkedes at identificere gerningsmændene bag denne berygtede uopklarede sag. Føderal anklager Ann Fransen kaldte det en "knusende besked". Alligevel blev sagen, efter pres fra civile parter, genåbnet i 2025 med fokus på de nye spor vedrørende Sliman-brødrene.

Arven fra Brabant Killers: Traumer og ubesvarede spørgsmål

Brabant Killers-sagen eksisterer stadig i et uafklaret ingenmandsland mellem almindelig kriminalitet og politisk terror. Hver ny konspiratioteori, hvad enten den peger på en fejlslagen narkohandel, et forsøg på statskup eller blot psykopatisk vold, afspejler de dybe samfundsmæssige splittelser i Belgien. Selv i dag står de fundamentale spørgsmål ubesvarede: Hvem beskyttede dem? Hvorfor stoppede angrebene pludseligt i 1985? Og hvordan kunne 28 menneskers død og et utal af sårede ende i retssystemets blinde gyder uden, at nogen nogensinde blev draget til ansvar? Som tiden går, bliver Brabant Killers mere end blot en kriminalsag; de er blevet et symbol på Belgiens udfordringer med fortiden, med korruption og ekstremisme. Hver gang historien genfortælles i dokumentarer eller bøger, genoplives traumerne for de efterladte. For dem er det ikke underholdning – det er en smertefuld påmindelse om, at nogle skygger aldrig forsvinder; de venter blot i mørket på at blive husket.

Kilder: - [Wikipedia - Brabant Killers](https://en.wikipedia.org/wiki/Brabant_killers) - [Belga News Agency - Brabant Killers Investigation](https://www.belganewsagency.eu/investigators-to-pursue-new-leads-in-brabant-killers-case) - [killersbrabant.be](http://killersbrabant.be/index-fr.html)