Horsens Statsfængsel, 1949 — den spektakulære flugt der gjorde ham til legende
Udgivet June 7, 2026 at 06:30 PM
Carl August Lorentzen-sagen er betegnelsen for en af Danmarks mest spektakulære fængselsundvigelser, der fandt sted natten til 23. december 1949 fra Horsens Statsfængsel. Lorentzen, en karrierekriminel og professionel indbrudstyv, gravede gennem otte til elleve måneder en cirka 18 meter lang tunnel fra sin celle til friheden. Da fængselsbetjentene opdagede hans tomme celle, fandt de et hul i muren og en besked, der sidenhen er blevet legendarisk: "Where there's a will, there's a way" — hvor der er vilje, er der vej.
Sagen har ingen ofre i traditionel forstand, da den ikke involverer vold eller drab, men handler om en mands hårdnakkede ønske om frihed og den imponerende tekniske præstation, der lå bag hans flugt. Lorentzen blev genindsat efter cirka otte dages frihed, men hans flugt er blevet symbol på kreativitet, vedholdenhed og den særlige dansk-humoristiske respekt for den drevne tyv.
Den 23. december 1949, i de tidlige morgentimer mellem den 22. og 23. december, gennemførte Carl August Lorentzen sin berømte flugt fra Horsens Statsfængsel. Metoden var så simpel som genial: gennem måneder havde han gravet en tunnel fra et skjult udgangspunkt i eller bag sin celleplads, gennem murværk og fundamenter, og ud til gården eller kælderområdet.
Final tunnel breakthrough
After approximately eight to eleven months of digging, Lorentzen completes the 18-meter tunnel leading from his cell area to the prison yard.
Prison escape discovered
Guards discover Lorentzen has escaped through the tunnel in the early hours of December 23, leaving behind a note reading 'Where there's a will, there's a way.'
Recapture
Lorentzen is apprehended and returned to custody after approximately eight days of freedom.
Ifølge forskellige kilder brugte Lorentzen værktøjer som en suppespise eller en stoppenål til at grave sig gennem murværket. Jorden og grusbrokker, som han løsnede, skjulte han i sokker, der var fastgjort til hans bælte, så han kunne transportere materialet væk i små mængder uden at vække opsigt. Denne metode gjorde det muligt for ham at grave igennem cirka 18 meter murværk og jord uden at blive opdaget af vagterne.
Da han endelig brød igennem, efterlod han sit berømte budskab — et citat, der både var en filosofisk påstand og en direkte afvisning af fængslets autoritet. Hans flugt var ikke præget af vold eller trusler, men af tålmodighed, teknisk snilde og en dyb overbevisning om, at ingen mur kunne holde ham indespærret.
I modsætning til de fleste kriminalsager på KrimiNyt har Lorentzen-sagen ingen ofre i traditionel forstand. Lorentzen var dømt for gentagne indbrud og røverier — han beskrives som en karrierekriminel, der begyndte at stjæle allerede som 14-årig. Hans ofre var primært ejere af ejendomme og forretninger, men ingen person kom fysisk til skade som direkte følge af flugten.
Lorentzens kriminelle karriere begyndte i ungdommen. Som teenager kom han i kontakt med miljøet omkring Nyhavn i København — et område kendt for smuglere, hælere og lyssky forretninger. Han emigrerede til Canada i en periode, men vendte tilbage som 19-årig og kastede sig derefter over indbrudskriminalitet på fuld tid. Hans specialitet var professionelle indbrud, udført med planlægning og præcision.
Det var netop denne erfaring med at bryde ind gennem mure og låse, der gjorde ham i stand til at gennemføre sin flugt. I en vis forstand var tunnelflugten blot endnu et indbrud — denne gang ud af fængslet i stedet for ind i en bygning.
Da fængselsbetjentene opdagede Lorentzens forsvinden, var det tydeligt, hvad der var sket. Hullet i muren, tunnelen og den efterladte besked var beviser nok. Der var ingen tvivl om, hvem der var flygtet, eller hvordan det var sket. Spørgsmålet var nu, hvor Lorentzen havde gemt sig, og hvordan politiet skulle finde ham.
Senere blev tunnelen rekonstrueret og udstillet. Arbejdet var baseret på fotos, tegninger, arkæologiske udgravninger og afhøringsrapporter fra Lorentzen selv. Fængslet dokumenterede flugten omhyggeligt, både af sikkerhedsmæssige årsager og fordi sagen hurtigt blev et mediefænomen.
De tilgængelige kilder giver ikke fuldstændige oplysninger om Lorentzens oprindelige domme for indbrud og røveri, herunder domstolens navn, sagsnummer eller specifikke anklager. Det vides dog, at han var idømt en længere fængselsstraf for gentagne ejendomsforbrydelser, og at han afsonede denne straf i Horsens Statsfængsel, da han gennemførte sin flugt.
Hvad angår flugten selv, er der ingen detaljerede oplysninger om, hvorvidt Lorentzen blev pålagt yderligere straf for selve undvigelsen. I dansk ret kan fængselsundvigelse medføre tillægsstraf, men det var ikke usædvanligt, at domstolene viste en vis mildhed over for ikke-voldelige flugtforsøg, især når den indsatte blev genindsat hurtigt.
Lorentzen døde i 1958 i en alder, der i kilderne angives som enten 61, 62 eller 63 år — forskellen skyldes sandsynligvis uoverensstemmelser i beregning af fødselsår og dødsår. Hans kriminelle karriere strakte sig over flere årtier, men det var tunnelflugten fra Horsens, der sikrede ham en plads i dansk kriminalhistorie.
Carl August Lorentzens tunnelflugt er i dag en fast del af dansk kulturhistorie. Historien er blevet genfortalt i dokumentarfilm, udstillinger og populære artikler, og tunnelen er blevet rekonstrueret og udstillet flere steder. Websitet udbryderkongen.dk og flere andre platforme dokumenterer historien bag flugten med fotos, videoer og arkivmateriale.
Flugten er også blevet optaget på film. Danmark på Film har en registrering af en kortfilm, der skildrer Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel, og materialet bruges stadig i undervisning og research om dansk fangehistorie.
Horsens Statsfængsel er siden blevet museum, og Lorentzens flugt er en af de mest populære historier, der fortælles til besøgende. Rekonstruktionen af tunnelen, baseret på arkæologisk arbejde og historiske dokumenter, giver et levende billede af den ekstreme tålmodighed og det snilde, der krævedes for at gennemføre flugten.
Lorentzen selv blev aldrig nogen folkehelt i ordets egentlige forstand — han var trods alt en mangeårig kriminel — men hans flugt er blevet et symbol på den danske respekt for den gennemtænkte plan, den tekniske dygtighed og modet til at udfordre systemet. "Where there's a will, there's a way" er stadig et citat, der forbindes med ham, og hans historie minder os om, at selv bag tykke mure og stærke låse kan et menneske med vilje og opfindsomhed finde en vej til friheden — i hvert fald i otte dage.
I dag er Lorentzen-sagen et eksempel på, hvordan en forbrydelse kan blive til kulturhistorie, når den rummer en blanding af mod, humor og menneskelig opfindsomhed. Selvom ingen ønsker at glorificere kriminalitet, står tunnelflugten fra Horsens som et fascinerende kapitel i dansk retshistorie — en historie om en mand, der nægtede at lade sig besejre af murene omkring sig.