Brand på færgen Scandinavian Star med 159 døde
Dødsbranden refererer til katastrofen om bord på færgen Scandinavian Star natten til den 7. april 1990, hvor 159 mennesker mistede livet i en af Skandinaviens værste brand-tragedier til søs . Blandt ofrene var flere danske passagerer, herunder en dansk lastbilchauffør, der omkom under den dramatiske brand, som brød ud, mens færgen sejlede fra Oslo mod Frederikshavn . Sagen er aldrig blevet fuldt opklaret i Danmark, og ingen er blevet dømt efter dansk lov for de mange dødsfald.
Færgen Scandinavian Star var en passagerfærge på ruten mellem Norge og Danmark. Natten til den 7. april 1990 brød der brand ud flere steder om bord på skibet, mens det befandt sig i internationalt farvand . Flammerne spredte sig hurtigt gennem skibets korridorer og kahytter, og den giftige røg gjorde det næsten umuligt for passagererne at orientere sig og komme i sikkerhed. Mange af ofrene døde af røgforgiftning, mens de stadig lå i deres køjer.
Færgen havde tekniske og sikkerhedsmæssige mangler, der skulle have forhindret skibet i at sejle. Eksperter har senere påpeget, at Scandinavian Star burde aldrig have forladt havnen med de sikkerhedsbrister, der var konstateret forud for afgangen . Redningsindsatsen blev kompliceret af de kaotiske forhold om bord, og selvom norske og danske myndigheder rykkede ud, kunne man ikke redde alle passagerer og besætningsmedlemmer.
Branden bryder ud
Brand bryder ud om bord på færgen Scandinavian Star på vej fra Oslo mod Frederikshavn, 159 mennesker omkommer.
📍 Internationalt farvand
Redningsindsats iværksættes
Norske og danske myndigheder iværksætter stor redningsindsats, men mange passagerer er allerede omkommet af røgforgiftning.
Efterforskning påbegyndes
Norsk politi tager ledelsen af efterforskningen med dansk og svensk assistance, jurisdiktionsspørgsmål komplicerer sagen.
Podcast-behandling
Sagen behandles i podcasten Danske Drabssager under titlen Dødsbranden, fornyet offentlig interesse.
Efterforskningen af Dødsbranden har været præget af store udfordringer, primært fordi ulykken fandt sted i internationalt farvand, hvilket skabte jurisdiktionskonflikter mellem Norge, Danmark og Sverige. Norske myndigheder tog ansvaret for hovedparten af efterforskningen, men danske myndigheder har også været involveret på grund af de mange danske ofre .
Der har været gentagne teorier om, at branden var påsat, og at en eller flere gerningsmænd bevidst tændte ild flere steder om bord. Politiets efterforskere har gennem årene arbejdet med hypotesen om brandstiftelse, men ingen er blevet endeligt dømt for forbrydelsen i en dansk eller norsk domstol . Sagen forbliver dermed uafklaret, og mange pårørende har gennem årtierne kæmpet for at få sandheden frem.
Scandinavian Star-katastrofen har været genstand for omfattende medieopmærksomhed i både Danmark, Norge og Sverige. I 2023 blev sagen behandlet i podcasten "Danske Drabssager" under titlen "Dødsbranden", hvor episoden gennemgik de mange uafklarede spørgsmål omkring tragedien . Podcasten belyste både de tekniske årsager til branden, efterforskningens forløb og de politiske konsekvenser, som katastrofen medførte.
Der er også blevet produceret flere dokumentarer og undersøgende journalistiske projekter, som har forsøgt at kaste nyt lys over sagen. Mange af disse produktioner har fokuseret på de sikkerhedsmæssige forsømmelser og det ansvar, som rederiet og myndighederne bar for, at et usøværdigt skib blev sat i
En af de centrale diskussioner i kølvandet på Dødsbranden har drejet sig om de alvorlige sikkerhedsmangler, der var på færgen. Eksperter har påpeget, at brandalarmer ikke fungerede korrekt, at branddøre ikke lukkede automatisk, og at besætningen ikke var tilstrækkeligt trænet til at håndtere en brandsituation . Desuden var der problemer med skibets indretning, som gjorde det svært for passagererne at finde flugtvejene i den tætte røg.
Rederiets ansvar blev undersøgt i både Norge og Danmark, men ingen blev stillet personligt til ansvar for de mange dødsfald. Sagen førte dog til en række stramninger af sikkerhedsreglerne for passagerfærger i Skandinavien, herunder skærpede krav til brandbekæmpelsesudstyr og besætningens træning.
De efterladte efter ofrene på Scandinavian Star har gennem årene organiseret sig og kæmpet for at få sagen genoptaget og for at få fuld opklaring af, hvad der egentlig skete den nat i april 1990. Mange pårørende mener, at myndighederne ikke har gjort nok for at efterforske alle spor, og at politiske og økonomiske hensyn har overskygget retfærdighedskravet.
Den danske lastbilchauffør, som omkom i branden, er blot ét af de mange danske ofre, hvis familier stadig venter på svar . Sagen har derfor også en stærk symbolsk betydning i Danmark som en påmindelse om vigtigheden af sikkerhed til søs og om ansvaret for at beskytte passagerer.
Dødsbranden på Scandinavian Star forbliver en af de mest tragiske og uafklarede katastrofer i dansk-norsk maritim historie. Selvom der er stærke indicier for, at branden var påsat, er ingen blevet dømt, og mange spørgsmål står stadig ubesvarede. Sagen minder om de udfordringer, der opstår, når tragedier finder sted i internationalt farvand, og om behovet for internationalt samarbejde i efterforskning af komplekse forbrydelser .