Langelinie, København — serievandalisering fra 1960'erne til i dag
Udgivet June 7, 2026 at 06:26 PM
Den Lille Havfrue-sagen omfatter ikke én enkelt kriminel handling, men en omfattende serie af hærværksangreb mod Københavns berømte bronzestatue gennem næsten seks årtier. Statuen, der blev afsløret i 1913 ved Langelinie-promenaden i København, har været udsat for gentagne angreb siden midten af 1960'erne. Det mest kendte og bedst dokumenterede tilfælde er tyveriet af statuens hoved i 1998, hvor aktivistgruppen Radical Feminist Fraction stod bag aktionen. Københavns Politi satte morddetektiver på sagen, som hurtigt sporede hovedet og sikrede dets returnering.
Statuen har gennem årene været mål for alt fra malingskastning til fysisk lemlæstelse med motorsav og håndsav, og selv sprængstofangreb har ramt det verdenskendte vartegn.
Den Lille Havfrue har været genstand for systematisk hærværk i mere end et halvt århundrede. Angrebene begyndte i midten af 1960'erne og har siden omfattet en bred vifte af metoder. Gerningsfolkene har gennem årene savet hovedet af statuen, fjernet dele af armen med håndsav, kastet maling over bronzen og endda udført et sprængstofangreb i 2003.
Statue unveiled at Langelinie
The Little Mermaid statue was officially unveiled at Langelinie promenade in Copenhagen, becoming one of Denmark's most famous landmarks.
First documented vandalism attack
The statue experienced its first known vandalism incident in the mid-1960s, beginning a pattern of recurring attacks that would continue for decades.
Head stolen by feminist group
The statue's head was stolen in what became the most high-profile vandalism incident. Murder detectives quickly traced the theft to the Radical Feminist Fraction.
Head returned to television station
The stolen head was returned to a local TV station following police investigation. No charges were filed against the perpetrators.
Explosive attack damages statue
The Little Mermaid was targeted in an explosive attack, marking one of the most severe vandalism incidents in the statue's history.
Vandalism pattern continues
Attacks on the statue continue into the modern era, with paint vandalism and other incidents maintaining Copenhagen's ongoing struggle to protect the landmark.
Det mest omtalte enkelttilfælde fandt sted i 1998, da statuens hoved blev stjålet. Ifølge de tilgængelige kilder blev hovedet fjernet af aktivistgruppen Radical Feminist Fraction, som havde politiske motiver bag aktionen. I modsætning til mange andre tilfælde af hærværk mod statuen blev dette tyveri hurtigt efterforsket af morddetektiver fra Københavns Politi, der sporede hovedet til gruppen. Hovedet blev efterfølgende returneret til en lokal tv-station.
De fleste andre angreb gennem årene er forblevet uopklarede. Gerningsfolkenes motiver har varieret fra politisk aktivisme til simpel vandalisme, og statuen er blevet brugt som platform for forskellige former for protester og statements.
I denne usædvanlige sag er "offeret" ikke et menneske, men selve Den Lille Havfrue-statue — et af Danmarks mest ikoniske kunstværker og turistattraktioner. Statuen blev skabt af billedhuggeren Edvard Eriksen og blev afsløret den 23. august 1913. Den er inspireret af H.C. Andersens eventyr og står som et symbol på dansk kultur og arv.
Statuen har gennem sin mere end 110-årige historie opnået en nærmest mytisk status både nationalt og internationalt. Den er blevet et uundgåeligt stop for turister, der besøger København, ogdens placering ved Langelinie har gjort den til et centralt vartegn) for byen.
Den gentagne vandalisering har medført betydelige omkostninger til restaurering og sikkerhed. Hver gang statuen beskadiges, kræver det specialiseret arbejde at genskabe bronzens oprindelige udseende. Statuen har måttet fjernes fra sin sokkel flere gange gennem årene for at gennemgå omfattende reparationer.
Efterforskningen af hærværksangrebene mod Den Lille Havfrue har varieret betydeligt gennem årene. De fleste tilfælde er forblevet uopklarede, da gerningsfolkene typisk har handlet om natten eller i perioder med begrænset overvågning.
1998-sagen skiller sig markant ud fra de øvrige tilfælde. Da hovedet blev opdaget savnet, reagerede Københavns Politi hurtigt og usædvanligt ved at tildele sagen til erfarne morddetektiver. Dette valg afspejlede både sagens høje profil og den nationale symbolværdi, som statuen repræsenterer.
Detektiverne sporede hurtigt tyveriet til Radical Feminist Fraction, en aktivistgruppe der havde politiske motiver bag aktionen. Kilder beskriver, at politiet "quickly tracked it down" til gruppen, hvilket indikerer effektivt politiarbejde. Gruppen valgte efterfølgende at returnere hovedet til en lokal tv-station, hvilket muligvis var en del af deres oprindelige plan for at skabe medieomtale omkring deres politiske budskaber.
I de fleste andre tilfælde har politiet ikke haft samme succes. Angrebene sker ofte pludseligt, og de tekniske spor er begrænsede. Statuen står åbent tilgængelig ved vandet, hvilket gør den sårbar for hurtige angreb.
Trods det store antal hærværksangreb gennem årene foreligger der ingen dokumenterede retssager eller domme i forbindelse med vandalismeringen af Den Lille Havfrue. Selv i det bedst efterforskede tilfælde — hovedtyveriet i 1998 — resulterede politiets arbejde ikke i offentligt kendte sigtelser eller domme.
Det er uklart, om Radical Feminist Fraction-medlemmerne blev sigtet formelt, eller om sagen blev lukket efter hovedets returnering. De tilgængelige kilder nævner ingen arrestationer, retssager eller strafudmålinger i forbindelse med 1998-hændelsen.
Denne mangel på juridiske konsekvenser gælder også for de mange andre angreb gennem årene. Hærværk mod offentlig kunst er omfattet af dansk lovgivning om hærværk og vandalisme, men de fleste sager forbliver uopklarede, og gerningsfolkene identificeres aldrig.
Den juridiske situation omkring disse angreb rejser spørgsmål om, hvordan samfundet beskytter kulturarv af høj symbolsk værdi. Statuen er ikke blot et kunstværk, men et nationalt symbol, og gentagne angreb uden konsekvenser kan opfattes som en udfordring for retssystemets evne til at beskytte fælles kulturelle værdier.
Den Lille Havfrue forbliver et aktivt mål for hærværk. Selv efter hovedtyveriet i 1998 og det efterfølgende medie-spotlight er statuen blevet udsat for yderligere angreb gennem 2000'erne og 2010'erne.
Statuens fortsatte sårbarhed har ført til debat om sikkerhedsforanstaltninger. Nogle har foreslået øget videoovervågning eller fysiske barrierer, men sådanne tiltag står i kontrast til den åbne tilgængelighed, der gør statuen populær hos turister.
Medieopmærksomheden omkring statuens hærværkshistorie er omfattende. Internationale medier dækker regelmæssigt angrebene, og historien om den gentagne vandalisering er blevet en del af statuens identitet. Wikipedia-artikler, turistguider og dokumentarisk materiale beskriver hændelserne detaljeret.
Statuen er blevet restaureret mange gange og har hver gang returneret til sin plads ved Langelinie. Dette har gjort Den Lille Havfrue til et symbol ikke kun på dansk eventyrkultur, men også på resiliens — evnen til at overleve gentagne angreb og fortsætte med at stå som et kulturelt vartegn.
For efterforskerne forbliver størstedelen af angrebene uopklarede kriminalsager. Den partielle succes i 1998-sagen står som en undtagelse i en lang række af uløste hændelser, der strækker sig over næsten seks årtier.