DRABET PÅ GYMNASIEPIGEN
18-årig gymnasieelev knivdræbt under fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium

18-årig gymnasieelev knivdræbt under fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium

Drabet på gymnasiepigen fandt sted den 3. marts 2006 på Hasseris Gymnasium i Aalborg, da den 18-årige Cecilie Kajus Næblerød blev dræbt med adskillige knivstik under en fastelavnsfest . Den 23-årige gerningsmand forsvandt fra stedet efter drabet og blev senere fundet død i et skur nær sin bopæl, efter han havde taget sit eget liv . Sagen rystede ikke blot Hasseris Gymnasium, men hele Aalborg og blev en af de mest omtalte drabssager i Nordjylland.
Cecilie Kajus Næblerød var en 18-årig gymnasieelev, der deltog i en fastelavnsfest på sit gymnasium fredag den 3. marts 2006 . Under festen blev hun angrebet af en 23-årig mand med adskillige knivstik . To af Cecilies venner forsøgte at beskytte hende og blev selv såret under deres modige forsøg på at standse angrebet . Trods øjeblikkelig tilkaldelse af hjælp kunne Cecilies liv ikke reddes.
Drabet var særligt chokerende, fordi det fandt sted i et miljø, hvor unge mennesker skulle føle sig trygge – en skolefest på deres eget gymnasium . Begivenheden har siden sat varige spor på Hasseris Gymnasium, hvor man årligt mindes Cecilie . Skolens rektor har udtalt, at man bevidst undgår visse fastelavnskostumer, og at begivenheden fortsat fylder i skolens kollektive hukommelse .
Drabet på Hasseris Gymnasium
18-årige Cecilie Kajus Næblerød dræbes med knivstik under en fastelavnsfest, to venner såres ved at beskytte hende.
📍 Aalborg
Gerningsmand findes død
Den 23-årige gerningsmand forsvinder fra stedet og findes kort efter død i et skur nær sin bopæl.
📍 Aalborg
Politiets efterforskning
Politiet bekræfter at drabet var planlagt og afhører vidner fra festen.
📍 Aalborg
Psykologisk støtte iværksættes
Der etableres omfattende psykologisk støtte til elever og personale på Hasseris Gymnasium.
📍 Aalborg
Den 23-årige gerningsmand var ikke elev på gymnasiet, men havde tilknytning til festens deltagere . Politiets efterforskning viste senere, at drabet var planlagt . Gerningsmandens præcise motiv blev aldrig fuldt belyst i en retssag, da han forsvandt fra gerningsstedet umiddelbart efter drabet og kort efter blev fundet død . Han havde taget sit eget liv i et skur nær sin bopæl .
Gerningsmandens selvmord betød, at sagen aldrig kom for retten, og at mange spørgsmål om baggrunden for drabet forblev ubesvarede. Politiet arbejdede intensivt med at afhøre vidner fra festen og sikre tekniske beviser, men da gerningsmanden var identificeret og afdød, blev der ikke rejst sigtelse eller ført retssag.
Drabet på Hasseris Gymnasium havde omfattende psykologiske konsekvenser for de overlevende, vidnerne og hele skolemiljøet. Der blev gennemført en omfattende undersøgelse af de psykologiske følger af knivdrabet, som dokumenterede traumets omfang blandt elever og personale . Mange unge oplevede posttraumatisk stress, angst og sorg efter at have overværet den voldsomme hændelse.
De to kammerater, der forsøgte at beskytte Cecilie og selv blev såret, bar særligt tunge byrder efter begivenheden . En af vennerne har senere udtalt til medier: "Jeg forsøgte at komme hen til Cille, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte" . Citatet illustrerer den hjælpeløshed og forvirring, som de unge oplevede i kaosset efter angrebet.
Sagen har siden 2006 været genstand for vedvarende medieopmærksomhed. Drabet hører til de drabssager, der har rystet Aalborg mest . Cecilies historie er blevet fortalt i podcasten "Danske Drabssager", hvor der fokuseres på "Cilles sidste dag" . Podcasten giver et indblik i de timer, der førte op til tragedien, og de efterfølgende begivenheder.
B.T. har i flere artikler vendt tilbage til sagen, særligt i forbindelse med årtiers-markeringer, hvor tidligere elever og Cecilies venner har delt deres erindringer . Politiken har ligeledes dækket sagen med fokus på, at drabet var planlagt . Mediernes fortsatte interesse afspejler sagens dybe påvirkning af lokalsamfundet og den bredere offentlighed.
På Hasseris Gymnasium mindes Cecilie Kajus Næblerød stadig, næsten to årtier efter hendes død . Skolen har etableret traditioner og ritualer, der sikrer, at hendes minde bevares, og at nye generationer af elever lærer om tragedien. Dette er en del af skolens måde at håndtere sorgen og sikre, at Cecilie ikke glemmes.
For Cecilies familie og venner er tabet blevet ved med at være en del af deres liv. Gennem årene har flere af dem valgt at dele deres historier offentligt, dels for at ære Cecilies minde, dels for at belyse de langsigtede konsekvenser af vold og drab. Sagen står som en påmindelse om, at selv i trygge omgivelser kan tragedie ramme, og at fællesskabets støtte er afgørende for at komme videre efter et sådant tab.