Mad Bomber: 16 år med terror i New York
George Metesky plantede 33 bomber ud af hævn over arbejdsskade
Udgivet June 6, 2025 at 09:59 AM
Quick Facts
George Peter Metesky var en uanselig elektriker og mekaniker, der skulle blive kendt som "Mad Bomberen" — navnet på en af de mest langvarige terroriskampagner i amerikansk kriminalhistorie.
Den 18. november 1940 detonerede den første bombe. Metesky havde spredt mindst 33 sprængladninger rundt omkring New York City over de kommende 16 år. Af disse eksploderede 22, hvilket efterlod 15 mennesker sårede på tværs af kampagnen.
Metesky var motiveret af en bitter personlig skade. I 1931 blev han såret på et arbejde på en Con Edison-kraftplantage, en ulykke der senere gav ham tuberkulose. Han mente, at virksomheden og staten havde svigtet ham — denne grumset blev næringen for hans vrede i årene fremover.
Tidslinje
Første bombe fundet
En udetoneret rørbombe blev fundet af en arbejder ved Consolidated Edison-bygningen på West 64th Street i Manhattan. Bomben var signeret "F.P." for "Fair Play".
Anden bombe plantet
Metesky plantede endnu en bombe i downtown Manhattan, men den detonerede ikke.
Første vellykket eksplosion
En bombe eksploderede ved Grand Central Terminal. Ingen blev dræbt.
Bombeterror eskalerer
Metesky fortsatte sin bombeterror-kampagne på offentlige steder i New York City, herunder transitknudepunkter, biblioteker, teatre og kontorer. I alt blev mindst 33 bomber plantet over 16 år, hvoraf 22 eksploderede.
Kriminalprofil udarbejdet
Psykiater Dr. James A. Brussel blev inviteret til at hjælpe politiet og lavede en af USA's første vellykkede kriminalprofiler. Han forudsagde, at gerningsmanden var en mand i 50'erne, enslig, velklædt og boende med sin mor eller søster.
Metesky anholdt
George Peter Metesky blev anholdt i sit hjem i Waterbury, Connecticut. Han tilstod at have plantet 32 bomber.
Fundet sindssyg
Metesky blev fundet juridisk sindssyg og indlagt på et statshospital for kriminelt sindssyge.
Metesky død
George Peter Metesky døde i Waterbury, Connecticut.
Hans bomber blev sendt til offentlige steder, togstationer og virksomheder. I sine breve signerede han med initialerne "F.P." — "Fair Play" — et kryptisk udryk for hans selvforståelse som en mand, der blot søgte retfærdighed. Politiet havde ingen idé om hans identitet, og bomberne fortsatte.
Det blev et vendepunkt for amerikansk efterforskning, da psykiater Dr. James A. Brussel i december 1956 blev inviteret til at hjælpe. Brussel lavede en af landets første vellykkede kriminalprofiler. Han forudsagde, at gerningsmanden var en mand i 50'erne, enslig, velklædt og boende med sin mor eller søster. Profilen skulle vise sig at være bemærkelsesværdigt præcis.
Den 21. januar 1957 blev Metesky anholdt hjemme i Waterbury, Connecticut. Han tilstod at have plantet 32 bomber — tal der dog ikke helt matchede de oprindelige 33, som politiet dokumenterede.
Metesky blev sigtet på 47 punkter, herunder forsøg på mord i syv tilfælde, destruktion af bygninger ved sprængstof, ondsindet fare for menneskeliv og brud på New Yorks våbenlove. Men retssystemet skulle aldrig få en traditionel retssag.
Metesky blev diagnosticeret som paranoid skizofreni. Han blev fundet juridisk sindssyg og uskikket til at stilles for retten. I stedet blev han sendt til Matteawan State Hospital for the Criminally Insane, hvor han skulle sidde i 17 år, før han blev løsladt.
Hans tilfælde markerede en milepæl: den første succesfulde anvendelse af moderne kriminel profilering i praksis. Psykiatri og efterforskningsvidenskab var trådt ind i en ny æra.
Metesky blev født den 2. november 1903 og døde den 23. maj 1994.