Günter Guillaume: Spionen der fældede Willy Brandt

Günter Karl Heinz Guillaume var født 1. februar 1927 i Berlin og havde en dobbeltrolle, som få mennesker nogensinde havde forestillet sig. Udadtil fungerede han som personlig rådgiver og sekretær for Vesttysklands forbundskansler Willy Brandt. I virkeligheden var han officer i Stasi, Østtysklands mindeligt kendt ministerium for statssikkerhed.

Guillaume blev ansat som personal referent i Brandts kancelli i oktober 1972 og havde dermed adgang til klassificerede dokumenter, fortrolige samtaler og private oplysninger af stor betydning for den vesttyske regering. Som person tæt på magten kunne han rapportere direkte til sine Stasi-overordnede om alt, hvad der blev diskuteret på højeste niveau.

Den dobbeltliv varede næsten to år. Den 24. april 1974 blev det ændret dramatisk, da Guillaume blev anholdt på sin bopæl i Bad Godesberg sammen med sin kone Christel. Ved anholdelsen gjorde han ikke forsøg på at benægte sin identitet eller sit virkeligt formål — han præsenterede sig straks som officer i Nationale Folkearmé (NVA) og Stasi-agent.

Konsekvenserne for Vesttyskland var omfattende. Blot to uger efter Guilles anholdelse, den 6. maj 1974, meddelte kansler Willy Brandt sin afgang. Skandalen omkring spionen i det mest inderkredsen rundt om ham havde gjort hans stilling uholdbar. Guillaume-affæren blev således katastrofal for Brandts politiske karriere og er siden blevet betragtet som den mest politisk betydningsfulde spionagesag i tysk-tysk historien.

Guillaume blev sigtet for spionage til fordel for Tysk Demokratisk Republik (DDR) og Stasi. [MANGLER: Dom og straf]. Efter sit liv som spion fortsatte han under falsk identitet — efter 1989 levede han som Günter Bröhl i Eggersdorf, hvor han døde den 10. april 1995.

Guillaume-sagen understreger, hvor sårbar selv højtplacerede regeringsfolk er over for professionelt trænet efterretningspersonale. Med sin position havde Guillaume ikke kun adgang til sekonomiske og militære hemmeligheder, men også til den personlige indsigt i politiske beslutninger, som kan være af mindst lige så stor værdi for en modstander.

Sagen illustrerer også den kolde krigs tension mellem øst og vest og blev siden et klassisk eksempel på Stasis sofistikerede spionagemetoder under ledelse af Erich Mielke.