Landru: Blåskæg der dræbte for kærlighed
Fransk seriemordar brugte ægteskabsannoncer til at lokke enker i døden
Udgivet June 6, 2025 at 10:00 AM
Quick Facts
Henri Désiré Landru var en fransk seriemorder, hvis crimes chokerede verden i 1920'erne. Født 12. april 1869 i Paris' 19. arrondissement blev han senere døbt 'Barbe-Bleue de Gambais' – Blåskæg fra Gambais – efter byen, hvor han begik sine forfærdelige forbrydelser.
Jægeren blandt ægteskabsannoncerne
Landru var en talentfuld manipulator. Han placerede annoncer i aviser, hvor han udgav sig for at være en velhavende enke på jagt efter kærlighed. Målgruppen var præcis: velstillede enker med opsparede midler, som søgte trøst og nyt håb for deres liv.
Tidslinje
Fødsel i Paris
Henri Désiré Landru bliver født i det 19. arrondissement i Paris.
Begyndelsen af mordserien
Landru begynder at kontakte og myrde enker via ægteskabsannoncer. Første bekræftede offer: Jeanne Cuchet.
Arrestation
Henri Désiré Landru bliver arresteret af det française politi.
Dødsdom
Efter otte timers overvejelse dømmer juryen Landru til døden for elleve mord.
Henrettelse
Henri Désiré Landru bliver henrettet klokken 6:05 i fængslet Saint-Pierre i Versailles ved giljotine.
Den første bekræftede offer var Jeanne Cuchet, som Landru mødte i Luxembourgparken. Hvilket møde mellem to mennesker der søgte forbindelse blev til deres sidste.
Et system uden følelser
Mellem 1915 og 1919 udførte Landru sit grufulde arbejde med økonomisk præcision. Hans kodet notisbog – senere fundet af politiet – afslørede kontakt til hele 283 kvinder. 10 af dem blev bekræftet forsvundet. De blev lokket til hans villa i Gambais under falske løfter om ægteskab og økonomisk sikkerhed. I virkeligheden var det døden, der ventede dem.
Man fandt aldrig hele kroppe. I stedet blev der opdaget knoglefragmenter – brændt menneskeligt ben – i ovnen på villaen. Så grundigt var Landru i sit arbejde, at retsmedicinerne næppe kunne bekræfte alle identifikationer.
Anholdelse og retssag
I april 1919 blev Landru anholdt. Han nægtede enhver indvolvering i mordene og indrømmed kun svigagtige og tyveri. Men beviserne var overvældende: notisbøgerne, vidneforklaringer fra pårørende til de forsvundne kvinder, og de dødeliges ejendele, som blev fundet på villaen.
Retssagen blev en sensation i det tidlige 20. århundredes Frankrig. Efter blot 8 timers overvejelse dømte juryen Landru skyldig i 11 mord – homicides volontaires.
Dømt til guillotinen
Dødsdom blev afsagt 30. november 1921. Landru appellerede omsilds beg om nåde til præsident Alexandre Millerand, men denne blev afvist. Manden forblev kold til det sidste – han nægtede aldrig forbrydelserne, men gav dem heller aldrig både navn og anerkendelse.
På morgenen den 25. februar 1922 kl. 06.05 blev Henri Désiré Landru ført til guillotinen ved Saint-Pierre-fængslet i Versailles. Hans sidste ord til sin advokat var kryptisk: 'Cela, Maître, c'est mon petit bagage' – 'Det, Dommer, er min lille hemmelighed'.
Et dekade af løgn, svindel og mord sluttede på en fransk guillotine. Men Landrus navn lever videre som et af historiens mest brutale eksempler på, hvordan charmeren kan være morderen.