Dobbeltdrab under bankrøveri påvirket af hypnose, København 1951
Hypnosemorderen-sagen fandt sted den 29. marts 1951, da Palle Hardrup begik et dobbeltdrab under et bankrøveri ved Landmandsbanken på Nørrebrogade i København, og blev senere dømt sammen med bagmanden Bjørn Schouw Nielsen, som stod anklaget for at have påvirket Hardrup gennem hypnose . Sagen er en af de mest usædvanlige kriminalsager i dansk retshistorie, fordi den rejste fundamentale spørgsmål om hypnosens indflydelse på den menneskelige vilje og om, hvorvidt en person kan påvirkes til at begå forbrydelser under hypnotisk suggestion .
Den 29. marts 1951 indtraf et drama ved Landmandsbankens filial på Nørrebrogade i København, hvor Palle Hardrup begik et væbnet røveri, der resulterede i to døde: en bankbestyrer og en bankassistent . Hardrup affyrede sine skud under det forrykte røveri, og flere personer blev ramt i det kaotiske forløb . Hardrup blev hurtigt anholdt og tilstod forbrydelsen, men hans forklaring om motivet og baggrunden for forbrydelsen skulle snart åbne døren til en af de mest bemærkelsesværdige retsager i Danmark nogensinde.
Under afhøringerne fortalte Palle Hardrup om sit forhold til Bjørn Schouw Nielsen, en tidligere modstandsmand og selvudråbt hypnotisør, som havde udøvet en dominerende indflydelse over ham i flere år . Hardrup hævdede, at Schouw Nielsen gennem systematisk hypnose havde plantet ideen om røveriet i hans underbevidsthed og faktisk styret ham til at begå forbrydelsen . Schouw Nielsen havde ifølge Hardrup brugt hypnose til at overbevise ham om, at han handlede efter en højere mission, og at han ikke ville blive holdt ansvarlig for sine handlinger .
Dobbeltdrabet ved Landmandsbanken
Palle Hardrup begår væbnet røveri ved Landmandsbankens filial på Nørrebrogade, som resulterer i to døde.
📍 København
Anholdelse af Hardrup
Palle Hardrup anholdes kort efter forbrydelsen og tilstår røveriet og drabene.
📍 København
Efterforskningen ændrer karakter
Inspektør Reiter gennemfører videnskabelige eksperimenter og konkluderer, at Hardrup har været udsat for hypnose.
📍 København
Nævningenes afgørelse
Nævningerne fælder deres afgørelse i Østre Landsret, og både Hardrup og Schouw Nielsen dømmes.
📍 København
Politiet stod over for et hidtil uset juridisk og videnskabeligt dilemma: Kunne en person virkelig hypnotiseres til at begå mord, og hvordan skulle man retsforfølge en sådan sag?
Efterforskningen blev ledet af inspektør Reiter, som påtog sig den vanskelige opgave at undersøge hypnosens rolle i forbrydelsen . Reiter indledte en række videnskabelige eksperimenter, hvor han lod psykiatere og hypnoseeksperter gennemføre forsøg med Hardrup for at teste hans modtagelighed for hypnotisk påvirkning . Eksperimenterne omfattede også anvendelse af narkotiske stoffer som natriumamytal, en form for sandheds-serum, for at afdække Hardrups mentale tilstand og hukommelse .
I begyndelsen af 1952 konkluderede Reiter på baggrund af eksperimenterne, at Hardrup rent faktisk havde været udsat for omfattende hypnotisk påvirkning fra Schouw
Historisk dom
Retten fastslog, at Schouw Nielsen havde påvirket Hardrup gennem hypnose, hvilket satte præcedens i dansk ret.
📍 København
Sagen kom for Østre Landsret i 1954, og den 17. juli 1954 faldt nævningenes afgørelse i en af de mest spektakulære retssager i dansk historie . Både Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen blev dømt. Hardrup blev fundet skyldig i dobbeltdrabet og røveriet, mens Schouw Nielsen blev dømt som anstifter til forbrydelsen . Retten fastslog, at Schouw Nielsen gennem systematisk hypnose og psykisk manipulation havde påvirket Hardrup til at begå forbrydelserne .
Dommen var historisk, fordi den anerkendte hypnose som et middel til kriminel påvirkning og placerede et juridisk ansvar hos den person, der havde udøvet hypnosen . Sagen satte præcedens for, hvordan dansk ret skulle håndtere tilfælde af psykisk påvirkning og manipulation.
Hypnosemorderen-sagen vakte enorm opsigt både i Danmark og internationalt . Den blev dækket intensivt i danske og udenlandske medier, og sagen blev betragtet som en sensation, der kombinerede kriminalitet, psykologi og videnskab på en hidtil uset måde . Sagens usædvanlige karakter har siden inspireret til adskillige bøger, artikler og dokumentarer.
I nyere tid er sagen blevet genoptaget i populærkulturen gennem Gyldendals bog "Hypnosemorderen" samt en podcast med titlen "HYPNOSEMORDEREN – HISTORISKE SAGER" . Politimuseet har ligeledes udstillet sagen som en del af dansk kriminalhistorie, hvor den fremstilles som et af de mest gådefulde og omdiskuterede kriminelle forløb nogensinde .
Hypnosemorderen-sagen har gennem årtierne været genstand for intens debat blandt jurister, psykologer og kriminologer. Spørgsmålet om, hvorvidt en person kan tvinges til at begå forbrydelser under hypnose, er fortsat omdiskuteret i den videnskabelige litteratur . Nogle eksperter hævder, at Hardrups modtagelighed for Schouw Nielsens påvirkning skyldes en kombination af hypnose og langvarig psykisk manipulation snarere end ren hypnotisk kontrol.
Sagen illustrerer de komplekse grænseflader mellem fri vilje, psykisk påvirkning og kriminel ansvarlighed – temaer der fortsat er relevante i moderne retsmedicin og psykiatri .