USA, 1958–1967, historisk skandale
Udgivet June 7, 2026 at 04:06 PM
Indian Adoption Project var et statsligt sponsoreret program som mellem 1958 og 1967 systematisk fjernede tusindvis af indianerbørn fra deres familier og placerede dem til adoption hos hvide amerikanske familier. Programmet blev administreret af Bureau of Indian Affairs og Child Welfare League of America og omfattede 16 vestlige delstater. Børnene var mellem nyfødt og 11 år gamle, og de blev ofte sendt til adoptivfamilier på østkysten, langt fra deres oprindelige samfund og kultur. Det officielle formål var kulturel assimilation — at integrere indianerbørn i det hvide amerikanske samfund ved at fjerne dem fra deres indianske rødder.
Det som i dag betragtes som en systematisk krænkelse af menneskerettigheder blev i sin samtid præsenteret som en velfærdsindsats. Indian Adoption Project blev skabt i 1958 som et samarbejde mellem den føderale regering og private børneorganisationer. Programmet byggede på en ideologi om at indianske familier var ude af stand til at give deres børn en passende opvækst, og at adoption i hvide middelklassefamilier ville give børnene bedre livschancer.
Metoden var systematisk: Socialarbejdere og offentlige myndigheder identificerede indianerbørn i reservaterne og i indianske samfund, ofte med begrundelser som fattigdom, utilstrækkelige boligforhold eller kulturelle forskelle der blev tolket som forsømmelse. Børnene blev derefter fjernet — i mange tilfælde uden informeret samtykke fra forældrene — og placeret i fosterhjem eller frigivet til adoption. Mange familier fik aldrig at vide hvor deres børn blev sendt hen.
Indian Adoption Project Launched
The Bureau of Indian Affairs creates the Indian Adoption Project, administered by the Child Welfare League of America, to systematically remove Native children from their families.
Multi-State Implementation Begins
The program begins operations across sixteen western states, targeting Native American children from newborn to eleven years old for placement with white adoptive families, often on the East Coast.
Program Officially Ends
The Indian Adoption Project formally concludes after nine years of operation, having removed thousands of Native children from their communities.
Indian Child Welfare Act Passed
Congress enacts the Indian Child Welfare Act in response to decades of forced child removal policies, establishing tribal jurisdiction over Native child welfare cases.
Programmet opererede gennem både offentlige og private agenturer og nød bred opbakning fra det professionelle socialarbejdermiljø i perioden. Det indgik i en bredere historisk kontekst af assimilationspolitik over for oprindelige amerikanere, der strakte sig fra 1800-tallets internatsskoler til 1900-tallets børnefjernelser.
Ofrene for Indian Adoption Project var indianerbørn i alderen fra nyfødt til 11 år, fjernet fra deres familier i 16 vestlige delstater. Det præcise antal børn der blev påvirket er ukendt, men historikere anslår at tusindvis af børn blev adopteret bort gennem programmet i løbet af dets ni år.
Børnene mistede forbindelsen til deres biologiske familier, deres stammer, deres sprog og deres kulturelle identitet. Mange voksede op uden kendskab til deres oprindelse og oplevede identitetskriser som voksne. Adoptivfamilierne var næsten udelukkende hvide og boede ofte langt fra indianske samfund, hvilket gjorde det praktisk umuligt for børnene at vedligeholde kulturelle bånd.
Udover de adopterede børn selv var også de biologiske forældre og bredere indianske samfund ofre. Familier blev revet fra hinanden, ofte uden juridisk mulighed for at modsætte sig. Stammerne oplevede et tab af en hel generation af børn, hvilket truede den kulturelle kontinuitet og svækkede samfundene.
Indian Adoption Project blev ikke genstand for en traditionel kriminel efterforskning, da det var et lovligt regeringsprogram på det tidspunkt det blev gennemført. I stedet udviklede erkendelsen af programmets skadelige virkninger sig gradvist gennem 1960'erne og 1970'erne.
Indianske aktivister og organisationer begyndte at dokumentere omfanget af børnefjernelser og deres konsekvenser. De påpegede at praksis ikke alene gjaldt
Denne dokumentation førte til politisk pres og til sidst til kongresshøringer i 1970'erne. Vidnesbyrd fra berørte familier, stammers ledere og eksperter tegnede et billede af et system der systematisk underminerede indianske familier og samfund under dække af børnevelfærd.
Der blev aldrig rejst straffesag mod de involverede myndigheder eller organisationer, da Indian Adoption Project opererede inden for datidens juridiske rammer. I stedet blev den politiske og lovgivningsmæssige respons den primære form for anerkendelse af uretfærdigheden.
I 1978 vedtog den amerikanske kongres Indian Child Welfare Act (ICWA), en føderal lov designet specifikt til at beskytte indianerbørn mod uretmæssig fjernelse fra deres familier. Loven gav stammerne jurisdiktion i sager om børnevelfærd involverende indianerbørn og opstillede strenge standarder for hvornår et indianerbarn kunne fjernes fra sit hjem.
ICWA repræsenterede en anerkendelse af at den tidligere praksis — herunder Indian Adoption Project — havde været ødelæggende for indianske familier og samfund. Loven bliver ofte beskrevet som en af de vigtigste lovgivningsmæssige sejre for indianske rettigheder i moderne tid.
I dag anerkendes Indian Adoption Project bredt som en mørk periode i amerikansk historie og som et eksempel på statslig overgreb mod oprindelige folk. Programmet diskuteres i samme åndedrag som de berygtede indianske internatsskoler som del af en systematisk assimilationspolitik.
Historikere som Margaret D. Jacobs har dokumenteret programmets historie i værker som "A Generation Removed", og der findes dokumentarfilm og uddannelsesmateriale om emnet. Mange af de børn der blev adopteret bort gennem programmet lever stadig og har som voksne søgt tilbage til deres rødder, nogle gange med succes, andre gange uden at kunne finde deres biologiske familier.
Indian Child Welfare Act står fortsat, men har været under juridisk pres. I 2023 behandlede USA's højesteret en sag der udfordrede lovens forfatningsmæssighed, men stadfæstede loven. For indianske samfund forbliver beskyttelse af børn mod uretmæssig fjernelse et centralt politisk spørgsmål.
Programmets arv minder om faren ved at blande velfærdspolitik med kulturel assimilation, og om vigtigheden af at respektere oprindelige folks ret til at opdrage deres børn inden for deres egne kulturelle rammer. For de tusindvis af berørte familier forbliver konsekvenserne af programmet en smertefuld del af deres livshistorie.