Iran-Contra: Reagans skjulte våbenkrig

## En regering uden kontrol

Iran-Contra-skandalen blev afsløret den 3. november 1986, da det libanesiske magasin Ash-Shiraa bragte de første historier. Men tilbage i 1981 havde det hele allerede været i gang i fem år — helt uden Kongressens kendskab.

Senior embedsmænd i Ronald Reagans administration, herunder NSC-medarbejderen oberstløjtnant Oliver North og viceadmiral John Poindexter, orchestererede det hele. Deres operation var simpel og illegal: sælg våben til Iran, gem pengene, og brug dem til at finansiere Contras-oprørerne i Nicaragua. Der var blot ét problem: Kongressen havde forbudt netop denne form for hjælp til Contras.

## Millioner i våbensalg

Mellem 1981 og 1986 blev mindst 48 millioner dollar gjort på våbensalg til Iran. Alene 3,8 millioner dollar blev direkte omdirigeret til Contras — pengene som skulle have finansieret en hemmelig krig uden Kongressens stemme.

Det amerikanske Kongresskomiteen senere fandt, at NSC havde hemmeligt rejst penge og etableret våbenforsynings-organisationer. De havde desuden forsøgt at forhandle løsladelse af gidsler og overført våben uden præsidentens autorisation.

## Løgne for Kongressen

NAR undersøgelsen fremlagde sit flertalsbetænkning, var konklusionen klar: topembedsmænd i Reagans administration havde bevidst vildledt Kongressen. De havde ikke blot brudt loven — de havde løjet om det under ed.

Admiral Poindexter ødelagde en CIA Finding (efterretningsfund) underskrevet af præsident Reagan selv. Formålet var at beskytte præsidenten mod beviserne.

I maj 1986 sendte administrationens medlemmer agenter til Iran med forfalskede irske pas for at forhandle løsladelse af amerikanere, som var blevet holdt gidsler. Denne mission mislykkedes.

## Kendskab helt til toppen

Efter en omfattende undersøgelse konkluderedes det, at både præsident Ronald Reagan og vicepræsident George H.W. Bush havde kendskab til Iran-operationerne.

Det gjorde skandalen til langt mere end en operation gået galt — det var en systematisk tilsidesættelse af konstitutionelle begrænsninger på præsidentens magt.

## Retsforfølgelse og konsekvenser

Viceadmiral John Poindexter blev dømt for flere anklager, herunder falske udtalelser til Kongressen og obstruktion. Hans domfældelse blev dog senere omstødt i appelretten, da der blev gjort indsigelser omkring immuniseret vidneforklaring.

Oberstløjtnant Oliver North blev også retsforfølgt, men specifik udgang af hans sag fremgår ikke klart fra de foreliggende kilder. [MANGLER: Præcis dom i Norths sag]

Den uafhængige anklager Lawrence Walsh offentliggjorde sin rapport i august 1993 med konklusioner om, at denne skandale repræsenterede et brudt løfte mellem regeringen og Kongressen — og et angreb på grundlæggende amerikansk konstitutionalisme.

Iran-Contra-skandalen blev det vigtigste eksempel på, hvor langt en præsidentadministration kunne gå uden at blive straks holdt til ansvar — og det har påvirket debatten om regeringsmagt i årtier siden.