Danmark, 2018 — efterretningsoperation forhindret
Udgivet June 7, 2026 at 05:38 PM
Den iranske attentatplan i Danmark er betegnelsen for en forhindret efterretningsoperation i september 2018, hvor iransk efterretningstjeneste planlagde at likvidere lederen af den danske afdeling af ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz). En norsk statsborger af iransk oprindelse blev arresteret i Göteborg den 21. oktober 2018 efter at have været under overvågning for fotografering og rekognoscering af målets bopæl og bevægelsesmønstre. Sagen repræsenterer et sjældent eksempel på, at europæiske myndigheder offentligt tilskrev Iran direkte ansvar for terrorplanlægning på vesteuropæisk jord.
ASMLA er en separatistbevægelse, der kæmper for den arabiske minoritets rettigheder i Irans Khuzestan-provins. Organisationens lederskab i eksil har længe været i Teherans søgelys, og vestlige efterretningstjenester har dokumenteret flere forsøg på at eliminere oppositionsfigurer i Europa.
Operationen blev ikke gennemført som et fuldbyrdede attentat, men blev stoppet i planlægningsfasen. I løbet af september 2018 observerede danske og norske efterretningstjenester, at en person systematisk fotograferede og overvågede bopælen og daglige færden for lederen af ASMLA's danske afdeling. Overvågningen var professionel og indikerede forberedelse til et målrettet drab.
Suspect arrested in Sweden
The suspect was arrested in Gothenburg, Sweden, following coordinated intelligence work between Danish and Swedish authorities.
Iran denies involvement
The Iranian government publicly denied any involvement in the assassination plot and blamed Israel for orchestrating the allegations.
Det iranske plot lukkede effektivt Danmark ned i sikkerhedsmæssig forstand, da myndighederne gik i højeste beredskab. Efterretningsanalytikere konkluderede, at aktiviteten var koordineret af iransk efterretningstjeneste og ikke en enlig ulv eller freelance-aktør. Metoden med grundig rekognoscering matchede kendte iranske operationsmønstre i udlandet.
Den planlagte fremgangsmåde var klassisk: Først indsamles detaljeret information om målets vaner, adresser og bevægelsesmønstre. Derefter skulle et angrebsteam – formentlig med våben smuglet ind i landet eller skaffet lokalt – gennemføre selve likvidationen. Timingen skulle sandsynligvis optimeres til at ramme offeret på et tidspunkt med minimal risiko for vidner eller indgriben.
Det tilsigtede offer var en dansk-iransk oppositionsaktivist, der ledede ASMLA's danske afdeling. Af sikkerhedshensyn har danske myndigheder ikke offentliggjort personens fulde identitet i tilgængelige kilder. ASMLA arbejder for den arabiske minoritets rettigheder i Irans sydvestlige Khuzestan-provins og betragtes af Teheran som en terrororganisation og separatistbevægelse.
Aktivisten havde søgt politisk asyl i Danmark og levede under delvis beskyttelse, men ikke fuld politivagt døgnet rundt. Som mange eksiliranske oppositionsfigurer balancerede personen mellem behovet for offentlig synlighed i aktivismen og personlig sikkerhed. ASMLA har gennem årene haft flere ledere, der har været udsat for trusler, og organisationen har beskyldt iranske myndigheder for systematisk forfølgelse.
Efterforskningen blev indledt, da danske efterretningstjenester opdagede mistænkelig aktivitet omkring den danske ASMLA-leder. Overvågningsbilleder og aflytninger afslørede, at en person systematisk dokumenterede målets hjem og daglige ruter. Dette udløste et tæt samarbejde mellem dansk, norsk og svensk efterretning.
Den 21. oktober 2018 blev den norske statsborger arresteret i Göteborg efter koordineret indsats fra skandinaviske sikkerhedstjenester. Arrestationen skete diskret for at undgå at advare eventuelle medsammensvorne eller bagmænd i Iran. Svenske myndigheder sikrede bevismateriale, herunder elektroniske enheder, fotografier og kommunikationsspor.
Efterforskningen byggede på signalefterretning (SIGINT), fysisk observation og samkøring af rejsemønstre. Mistænktes forbindelser til iranske efterretningsmiljøer blev dokumenteret gennem internationale databaser og samarbejde med partnertjenester i Europa og USA. Dansk politi og PET (Politiets Efterretningstjeneste) ledede den operative del af sagen på dansk jord.
Et centralt bevis var de fotografier og notater, mistænkte havde fremstillet, som klart viste intentionen om at kortlægge målets sårbarhed. Efterforskerne kunne også påvise, at mistænkte havde rejst mellem Norge, Sverige og Danmark i perioden op til arrestationen, hvilket matchede operationsmønstret.
Efter arrestationen i Sverige blev den mistænkte udleveret til Danmark for retsforfølgelse. Sagen blev behandlet ved dansk domstol med sigtelser relateret til terrorplanlægning og efterretningsvirksomhed for fremmed magt. Den tiltalte nægtede sig skyldig og benægtede enhver forbindelse til iransk efterretningstjeneste.
Irans regering afviste kategorierne enhver involvering og beskyldte i stedet Israel og eksiliranske grupper for at fabrikere hele historien for at skade Irans internationale omdømme. Denne benægtelse fulgte et velkendt mønster fra tidligere sager, hvor vestlige lande havde afsløret iranske operationer på deres territorium.
De tilgængelige kilder verificerer ikke en endelig dom, strafudmåling eller dommens dato. Sagen beskrives som gennemført retsforfølgelse, men uden offentliggjort slutresultat i de verificerede materialer. Dette er ikke usædvanligt i sager med nationale sikkerhedsimplikationer, hvor dele af retsmaterialet kan være klassificeret.
Danske myndigheder har dog fastholdt, at sagen blev taget yderst alvorligt, og at den illustrerer iraniens vilje til at operere ekstraterritorielt mod oppositionelle.
Sagen markerede et vendepunkt i Danmarks håndtering af iransk efterretningsaktivitet. I kølvandet på afsløringen indførte Danmark skærpede sikkerhedsforanstaltninger for kendte eksilaktivister og styrkede samarbejdet med andre europæiske landes efterretningstjenester om overvågning af iranske netværk.
I 2019 og 2020 rapporterede flere europæiske lande om lignende iranske operationer, hvilket bekræftede et mønster af statssponsoreret transnational undertrykkelse. Danmark deltog aktivt i EU-koordineret diplomatisk pres på Iran, herunder sanktioner rettet mod iranske efterretningsofficerer.
Sagen har været genstand for international mediedækning og er blevet brugt som case study i diskussioner om ekstraterritoriel statsterrorisme. Eksperter i international ret peger på sagen som eksempel på de juridiske og praktiske udfordringer ved at retsforfølge statslige aktører, der opererer gennem proxies og deniable assets.
For ASMLA og andre iranske eksilgrupper har sagen både fungeret som advarsel og som bekræftelse på, at deres aktiviteter betragtes som en reel trussel af Teheran. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring fremtrædende aktivister er siden blevet væsentligt styrket i hele Skandinavien.
Sagen forbliver et eksempel på vellykket forebyggende efterretningsarbejde, hvor et planlagt politisk mord blev forhindret gennem internationalt samarbejde og professionel observation – men også på de fortsatte trusler, som autoritære regimer udgør mod deres kritikere, selv på europæisk jord.