Kvinden i havnen
Uidentificeret kvinde parteret og fundet i danske vandområder

Uidentificeret kvinde parteret og fundet i danske vandområder

Kvinden i havnen er en dansk parteringssag fra 1985, hvor dele af en kvinde blev fundet i Ørum Sø og senere i Københavns havn, og hvor sagen forblev uopklaret i dansk regi trods efterforskning, der pegede på en tysk mand kaldet Stumpe som mulig gerningsmand . Den 6. september 1985 omkring middag blev en kvindelig torso fundet i sivkanten af den sydøstlige del af Ørum Sø . Fundet chokerede lokalområdet og satte gang i en omfattende efterforskning, der hurtigt udviklede sig til at omfatte fund i flere vandområder.
De efterfølgende undersøgelser viste, at ligdelene stammede fra en kvinde, som politiet vurderede til at være mellem 30 og 45 år gammel . Kroppen var blevet parteret på en metodisk måde, hvor ligdelene var skåret fra kroppen og oversavet . Denne fremgangsmåde tydede på, at gerningsmanden havde planlagt forbrydelsen omhyggeligt og forsøgt at skjule sporene ved at sprede ligdelene.
Efterforskningen tog en dramatisk drejning, da yderligere ligdele blev fundet i Københavns havn og senere i Christians Havn kanal . Dette mønster af spredte fund gjorde sagen endnu mere kompleks og makaber. Politiet stod over for en gåde, hvor de skulle sammensætte puslespillet af ligdele og identificere den afdøde kvinde, samtidig med at de skulle finde frem til en gerningsmand.
Fund af torso
En kvindelig torso bliver fundet i sivkanten af den sydøstlige del af Ørum Sø omkring middag.
📍 Ørum Sø
Mistanke mod Stumpe
Politiets efterforskning peger på den tyske mand Stumpe som hovedmistænkt i sagen.
Sagen forbliver uopklaret
Sagen bliver aldrig afgjort ved en dansk domstol trods efterforskningsindsats.
Den spredte placering af ligdelene indikerede, at gerningsmanden havde kendskab til Københavns vandområder og muligvis havde adgang til båd eller andre transportmidler. Efterforskningen blev varetaget af Rejseholdets efterforskere, som specialiserede sig i komplekse drabssager .
Gennem det efterforskningsarbejde, der blev udført, udviklede politiet en teori om, at den afdøde kvinde var Helga Casu . Identifikationen var baseret på sammenligning af de fundne ligdele med forsvundne personer og andre efterforskningsresultater. Helga Casu blev dermed det centrale omdrejningspunkt for efterforskningen, selvom den endelige bekræftelse af identiteten var forbundet med udfordringer på grund af ligdelenes tilstand.
I løbet af efterforskningen pegede politiets teori på en mand kendt som Stumpe som den mulige gerningsmand . Stumpe var en tysk statsborger, hvilket komplicerede den danske efterforskning betydeligt. De beviser, der blev samlet ind, tydede på en forbindelse mellem Stumpe og den afdøde kvinde, men den konkrete dokumentation og bevisbyrde var udfordrende at etablere.
Politiets arbejde med at opklare sagen stødte på juridiske og praktiske barrierer, særligt i forhold til international retshjælp og samarbejde med tyske myndigheder. Selvom efterforskningen identificerede Stumpe som hovedmistænkt, blev sagen aldrig afgjort ved en dansk
Trods omfattende efterforskningsindsats blev sagen aldrig formelt opklaret gennem en dansk retssag med domfældelse . Politimuseets gennemgang af sagen beskriver den som en af de mere makabre parteringssager i dansk kriminalhistorie, hvor teorien om gerningsmandens identitet blev udviklet, men uden at det førte til en dansk retsforfølgelse.
Sagen illustrerer de udfordringer, som politiet stod over for i 1980'erne, når det gjaldt grænseoverskridende kriminalitet og international efterforskning. De tekniske og juridiske værktøjer, der er tilgængelige i dag, var langt mere begrænsede dengang, hvilket begrænsede mulighederne for at føre sagen til en afslutning.
Sagen har siden tiltrukket betydelig medieopmærksomhed og er blevet behandlet i flere true crime-formater. Danske Drabssager har produceret både en episode med titlen "Live-podcast: Kvinden i havnen" samt en episode kaldet "Kvinden i containeren", der begge beskæftiger sig med den makabre sag . Disse podcast-produktioner har bragt sagen frem for et nyt publikum og bidraget til den fortsatte interesse i de uafklarede omstændigheder omkring Helga Casus død.
Mere end 30 år efter de første fund forbliver sagen et eksempel på en næsten perfekt forbrydelse, hvor gerningsmanden formåede at undslippe dansk retsforfølgelse . Den fortsatte fascination af sagen vidner om de ubesvarede spørgsmål og de mange åbne ender, der stadig eksisterer i denne tragiske historie fra 1980'ernes København.