Lasermannen: Racistisk terror og dobbelt livstidsdom

John Wolfgang Alexander Ausonius, bedre kendt som Lasermannen, gennemførte en af Skandinaviens mest chokerende kriminalhistorier. Mellem august 1991 og januar 1992 skød han systematisk 11 mennesker i Stockholm og Uppsala-området, hvoraf to blev dræbt og ni alvorligt såret.

Ausonius, født Wolfgang Alexander Zaugg den 12. juli 1953 på Lidingö, havde skiftet identitet flere gange før sine forbrydelser — først til John Stennerman, senere til John Ausonius. Hans valg af våben blev dét, der gav ham sit infame tilnavn: en riffel udstyret med en lasersigt, som han senere skiftede ud med en revolver.

Målrettet racistisk vold

Det centrale motiv bag Ausonius' angreb var racisme og xenofobi. Han søgte målrettet mennesker, som han opfattede som immigranter eller der havde mørkt hår og mørk hud. Dette gjorde hans forbrydelser særligt alvorlige — ikke blot tilfældige skydninger, men planlagte angreb mod mennesker på grund af deres etniske baggrund og udseende.

En af hans ofre var Blanka Zmigrod, en 68-år gammel Holocaust-overlevende, som Ausonius dræbte den 23. februar 1992 i Frankfurt, Tyskland. Zmigrod arbejdede som garderobierer (garderobiär) og blev dermed et symbol på Ausonius' udbredt vold på tværs af grænserne.

Anholdelse og retsforfølgelse

Ausonius blev arresteret i juni 1992, og retssagen endte med en skelnen mellem hans forbrydelser i Sverige og Tyskland.

I Sverige dømte Stockholms tingsrätt (Stockholms District Court) ham den 1. december 1993 til livstidsdom for ét drab, ni drabsforsøg og tre bankrøverier. Denne dom blev stadfæstet af Svea hovrätt (Svea Court of Appeal) den 19. maj 1995.

For drabet på Blanka Zmigrod i Tyskland blev Ausonius først udleveret til Tyskland i 2018, hvor han blev processeret og dømt til livstidsdom den 21. februar 2018. I januar 2019 blev han udleveret tilbage til Sverige for at afvikle sin straf.

Lasermannen i dansk kriminologi

Ausonius' tilfælde repræsenterer en af de mest systematiske rasistisk motiverede mordserie i Skandinaviens moderne kriminalhistorie. Hans metodik — brugen af højteknologisk udstyrelse kombineret med målrettet udvælgelse af ofre baseret på deres etniske baggrund — gjorde ham særligt farlig og gjorde hans sag særligt vigtig for at forstå motiverne bag hadforbrydelser.

Han sidder i dag i svensk fængsel under livstidsdom, og hans sag fungerer som et makabert eksempel på konsekvenserne af racistisk ideologi udtrykt gennem ekstrem vold.