Dreng kvalt på børnehjem i Hellerup 1893
Mordet på børnehjemmet Kana fandt sted i februar 1893, da den 15-årige dreng Volmer Sjögren blev kvalt af børnehjemsleder Frederikke Vilhelmine Møller på børnehjemmet Kana på Strandvejen 39 i Hellerup-området i København . Sagen er en af Danmarks tidligste dokumenterede drabssager og blev opklaret gennem en efterforskning, der afslørede, at hvad der først lignede et naturligt dødsfald, i virkeligheden var drab .
Frederikke Vilhelmine Møller drev børnehjemmet Kana, der var beliggende på Strandvejen 39 i det område, der dengang blev regnet for Hellerup eller Østerbro . Møller havde det formelle ansvar for de børn, der var anbragt på institutionen, herunder den 15-årige Volmer Sjögren . Børnehjemmet var et af flere institutioner i perioden, der husede socialt udsatte børn og unge.
Vilhelmine Møller blev senere kendt i offentligheden som "den tvekønnede morder" på grund af særlige omstændigheder ved hendes person, som blev genstand for betydelig medieopmærksomhed . Sagen tiltrak stor offentlig interesse, både på grund af forbrydelsens karakter og de usædvanlige aspekter ved gerningspersonen .
Vilhelmine Møller tilstår
Vilhelmine Møller tilstår at have kvalt drengen, der var i hendes varetægt
📍 København
Dom afsiges
Vilhelmine Møller dømmes for drabet på Volmer Sjögren
📍 København
I februar 1893 blev den 15-årige Volmer Sjögren fundet død på børnehjemmet Kana . Dødsfaldet blev indledningsvist forklaret som naturligt, men efterforskningen tog en anden drejning, da mistanken begyndte at samle sig omkring børnehjemsleder Vilhelmine Møller . Undersøgelsen afslørede, at drengen var blevet kvalt af Møller, der havde det fulde ansvar for hans varetægt og pleje .
Drabet fandt sted på selve børnehjemmet, hvor Sjögren var anbragt og skulle have været beskyttet og passet. I stedet blev han offer for den person, der havde myndighed over ham . Den præcise motiv bag drabet er ikke fuldt dokumenteret i de tilgængelige kilder, men sagen udviklede sig fra en tilsyneladende naturlig dødsforklaring til en fuldbyrdet drabssag gennem politiets efterforskning .
Efterforskningen i 1893 førte til, at Vilhelmine Møller blev identificeret som gerningsmand i sagen om Volmer Sjögrens
Vilhelmine Møller blev dømt for drabet på Volmer Sjögren efter Straffelovens bestemmelser om manddrab . Dommen blev afsagt i 1893, og sagen blev afsluttet som opklaret . Sagen er bemærkelsesværdig som en af de tidligste danske drabssager, der er blevet grundigt dokumenteret og senere genbesøgt i historisk sammenhæng .
Mordet på børnehjemmet Kana har gennem årene været genstand for betydelig historisk interesse og er blevet behandlet i flere moderne medier. Sagen er blevet dækket i podcasten "Danske Drabssager", hvor den blev præsenteret som et særafsnit dedikeret til denne specifikke forbrydelse . Derudover har DR arkiveret materiale om sagen under titlen "Den tvekønnede morder", som fokuserer på de særlige aspekter ved Vilhelmine Møller som gerningsperson .
Sagen er også blevet omtalt i artikler hos Historienet, som har beskrevet Møller som "morderen der elskede børn" – en paradoksal betegnelse i lyset af forbrydelsen . Weekendavisen har ligeledes skrevet om sagen i forbindelse med historiske analyser af kriminalitet i det 19. århundrede . Den vedvarende interesse for sagen afspejler både dens dramatiske karakter og de usædvanlige omstændigheder omkring gerningspersonen.
Dengang.dk har publiceret materiale om Vilhelmine Møller som "en morder fra Østerbro", hvilket understreger den geografiske og sociale kontekst for forbrydelsen . Sagen står som et eksempel på, hvordan børn i varetægt i det 19. århundrede kunne være udsatte for overgreb fra de autoriteter, der skulle beskytte dem.
Mordet på børnehjemmet Kana i 1893 repræsenterer en vigtig sag i dansk kriminalhistorie, ikke kun på grund af forbrydelsens karakter, men også fordi den belyser forhold på institutioner for udsatte børn i det sene 19. århundrede. Sagen illustrerer, hvordan mistanke og efterforskning kunne udvikle sig fra en formodet naturlig død til en fuldbyrdet drabssag gennem grundig politiarbejde.
Det faktum, at Vilhelmine Møller blev dømt for drabet, markerer en opklaring af en sag, der ellers kunne være blevet afsluttet som et uforklaret dødsfald . Sagsakterne og den historiske dokumentation har gjort det muligt for nutidige kriminalhistorikere og journalister at genbesøge sagen og præsentere den for et moderne publikum gennem podcasts, artikler og dokumentarprogrammer .