Rettendon, Essex, 1995 — to dømt for tredobbelt drab
Udgivet June 9, 2026 at 07:31 AM
Rettendon-mordene er betegnelsen for den tredobbelte henrettelse af tre narkohandlere i Essex den 6. december 1995. Anthony "Tony" Tucker (38), Patrick "Pat" Tate (37) og Craig Anthony Rolfe (26) blev fundet skudt i deres metalblå Range Rover på en afsides markvej nær landsbyen Rettendon. Jack Arthur Whomes fra Brockford i Suffolk og Michael John Steele fra Great Bentley i Colchester blev i januar 1998 dømt for mordene ved Old Bailey og idømt livstid. Sagen regnes officielt som opklaret, men domfældelserne har været genstand for vedvarende kontrovers og krav om genoptagelse.
Om aftenen den 6. december 1995 blev de tre mænd lokket til en markvej ved White House Farm i Rettendon under påskud af en narkotikahandel. Ifølge efterforskningen var der tale om et iscenesат baghold med henblik på at henrette de tre mænd. Ofrene befandt sig i en Range Rover med registreringsnummeret F424 NPE, da de blev skudt.
Mordene havde karakter af henrettelse udført med haglgevær. De tre mænd blev skudt inde i bilen, og tekniske beviser viste senere spor af krudtrester på bagsædet. Gerningsstedet var en isoleret marksti, langt fra beboelse, hvilket gjorde det muligt for gerningsmændene at operere uforstyrret. Måden, mordene blev udført på, tydede på planlagt likvidering snarere end spontan vold.
Triple shooting in Range Rover
Anthony Tucker, Patrick Tate, and Craig Rolfe were shot dead in a metallic blue Range Rover on a farm track near Rettendon, Essex. The killings appeared to be an execution-style ambush.
Bodies discovered by farmer
Farmer Peter Theobald and Ken Jiggins discovered the three bodies in the Range Rover the morning after the murders. Police launched Operation Century to investigate the killings.
Guilty verdicts at Old Bailey
Jack Whomes of Brockford, Suffolk, and Michael Steele of Great Bentley, Colchester, were convicted of three counts of murder at the Old Bailey and sentenced to life imprisonment.
De tre ofre var alle aktive i det kriminelle miljø i Essex med forbindelser til narkohandel og organiseret kriminalitet. Tucker og Tate var særligt kendte i undergrundens narkohandel, og politiet vurderede hurtigt, at motivet for mordene skulle findes i konflikter om narkotikaforretninger.
Anthony "Tony" Tucker var 38 år gammel og ansås for at være en central figur i narkohandelen i Essex-området. Han var kendt for sin involvering i distribution af narkotika og havde forbindelser til nattelivet i regionen.
Patrick "Pat" Tate var 37 år og havde ry for at være voldelig. Han havde et langt rulleblad og var tidligere dømt for narkotikakriminalitet. Tate blev ofte beskrevet som muskuløs og intimiderende, og han var tæt forbundet med Tucker i forretningssammenhæng.
Craig Anthony Rolfe var den yngste af de tre med sine 26 år. Han fungerede ofte som chauffør og mellemmand for Tucker og Tate. Rolfe var mindre profileret end de to andre, men dybt involveret i deres kriminelle aktiviteter.
Alle tre mænd var del af det, der i britisk presse blev kendt som "Essex Boys" — et løst netværk af kriminelle involveret i narkotikahandel, afpresning og voldelig kriminalitet i Essex i 1990'erne.
Ligene blev fundet morgenen den 7. december
Efterforskningen fokuserede hurtigt på det kriminelle miljø omkring ofrene. Politiet kortlagde deres forbindelser, fjender og forretningspartnere. En central figur i efterforskningen blev Darren Nicholls, en tidligere våbenhandler og chauffør med forbindelser til både ofrene og de mistænkte.
Nicholls kontaktede politiet og tilbød at vidne mod Jack Whomes og Michael Steele til gengæld for strafnedsættelse. Hans forklaring dannede rygraden i anklagemyndighedens sag. Ifølge Nicholls havde han selv kørt Whomes og Steele til gerningsstedet, hvor de ventede på ofrene og udførte mordene.
Udover Nicholls' vidneudsagn byggede anklagen på mobiltelefon-beviser, der viste kontakt mellem de involverede parter omkring tidspunktet for mordene, samt kriminaltekniske fund af krudtrester i Range Roveren. Dog blev der aldrig fundet et mordvåben, og ingen direkte fysiske beviser knyttede Whomes eller Steele til gerningsstedet.
Operationen blev betragtet som komplex, og flere kriminelle i miljøet blev afhørt. Whomes og Steele blev arresteret i maj 1997 og sigtet for tredobbelt mord.
Retssagen mod Jack Whomes og Michael Steele fandt sted ved Old Bailey i London og sluttede den 20. januar 1998. Anklagemyndigheden præsenterede Darren Nicholls som hovedvidne. Hans detaljerede forklaring om, hvordan han havde kørt de to tiltalte til gerningsstedet, var central for dommen.
Forsvaret argumenterede for, at Nicholls var upålidelig og havde motiv til at lyve for at redde sig selv. De påpegede manglen på fysiske beviser og det forhold, at intet mordvåben var fundet. Desuden blev der sat spørgsmålstegn ved mobiltelefonbeviserne, som forsvaret mente var circumstantielle.
Trods forsvarets indsigelser fandt juryen både Whomes og Steele skyldige i tredobbelt mord. De blev idømt livstid. Dommeren beskrev forbrydelsen som en koldblodigt planlagt henrettelse.
Dommen blev mødt med blandede reaktioner. Dele af offentligheden og medier udtrykte tvivl om, hvorvidt retssagen var retfærdig, især på grund af den tunge vægt, der blev lagt på en enkelt kronvidnes forklaring.
Rettendon-mordene er formelt opklaret, men sagen har aldrig forladt offentlighedens bevidsthed. Whomes og Steele har konsekvent nægtet sig skyldige og har gennem årene indgivet flere anmodninger om genoptagelse af sagen.
I februar 2025 modtog Criminal Cases Review Commission en ny ansøgning om at gennemgå domfældelserne. Ansøgningen støttes af kampagner, der hævder, at vigtige beviser blev overset, og at Nicholls' troværdighed aldrig blev tilstrækkeligt undersøgt.
Sagen har inspireret omfattende mediedækning. I 2023 udsendte Sky Documentaries serien The Essex Murders, der gennemgår efterforskningen og rejser kritiske spørgsmål ved beviserne. Channel 4 har ligeledes produceret Murder of the Essex Boys: Blood and Betrayal, som belyser sagen fra forskellige vinkler.
Rettendon-mordene er blevet et symbol på 1990'ernes kriminelle underverden i Essex og på de moralske dilemmaer ved brug af kronvidner i retssager. Næsten 30 år efter forbliver sagen genstand for debat om retfærdighed, bevis og troværdighed i det britiske retssystem.