Danmark, 1960'erne-1984 — historisk skandale uden dom
Udgivet June 7, 2026 at 05:26 PM
Simon Spies-sagen er betegnelsen for den langvarige skandale omkring den danske jetset-iværksætter Simon Ove Christian Ogilvie Spies' systematiske sexuelle udnyttelse af meget unge kvinder fra 1960'erne til sin død i 1984. Sagen centrerer sig omkring det såkaldte 'morgenbolledamer'-fænomen — et system hvor Spies regelmæssigt sikrede sig seksuelle ydelser fra unge kvinder mod betaling. Selvom skandalen var delvist kendt i offentligheden i hans levetid, blev der aldrig rejst tiltale, og den fulde udstrækning af udnyttelsen blev først belyst efter hans død gennem mediedokumentation og kulturelle bearbejdninger.
Simon Spies (1921-1984) var grundlægger af Spies Rejser og Conair of Scandinavia og en af Danmarks mest kendte erhvervsfolk i 1970'erne og 1980'erne. Han var berømt for sin flamboyante livsstil, aggressive selvmarkedsføring og kontroversielle adfærd — herunder det der offentligt blev omtalt som hans "kvindeforhold". Men bag den offentlige persona skjulte sig et systematisk misbrug af unge kvinder.
Det der senere blev kendt som 'morgenbolledamer'-systemet var en ordning, hvor Simon Spies sikrede sig regelmæssig adgang til seksuelle ydelser fra unge kvinder. Arrangementet var organiseret gennem mellemled, herunder privatsekretærer og andre medhjælpere, der rekrutterede kvinderne.
Simon Spies born
Simon Ove Christian Ogilvie Spies is born in Denmark, later becoming one of the country's most controversial businessmen.
Business empire established
Spies founds Spies Rejser travel company and Conair of Scandinavia, building a fortune through aggressive self-branding and controversial public persona.
Morgenbolledamer phenomenon emerges
The practice of procuring sexual services from very young women becomes part of Spies' public image, widely discussed in Danish media and society.
Simon Spies dies
Spies dies at age 62 without facing criminal charges for the alleged sexual exploitation, leaving the scandal unresolved.
Kvinderne blev beskrevet som "meget unge" i samtidige kilder, og systemet fungerede over årtier. Spies betalte for disse ydelser, og ordningen var så institutionaliseret, at den blev koordineret gennem hans erhvervsvirksomheder og personlige netværk. Den præcise mekanisme bag rekrutteringen og omfanget af udnyttelsen er aldrig blevet fuldt dokumenteret i retlige sammenhænge, da der ikke blev rejst sigtelse i Spies' levetid.
Skandalen er ikke begrænset til en enkelt hændelse, men repræsenterer et årelangt mønster af adfærd, der i nutidig kontekst klart ville kategoriseres som seksuel udnyttelse og køb af seksuelle ydelser fra potentielt mindreårige eller sårbare personer.
De konkrete ofre i Simon Spies-sagen forbliver stort set anonyme. Kilderne refererer til "unge kvinder" og "meget unge piger", men ingen navne er offentligt dokumenteret i de tilgængelige kilder. Dette skyldes dels privatlivsbeskyttelse, dels at sagen aldrig blev formelt efterforsket, hvilket ville have identificeret og dokumenteret ofrene.
At kvinderne beskrives som "meget unge" er særligt problematisk, da det rejser spørgsmål om alder og samtykke. I efterkrigstidens Danmark var holdningerne til prostitution og seksuel adfærd væsentligt anderledes end i dag, men selv efter datidens standarder var Spies' adfærd kontroversiel.
De kvinder der indgik i 'morgenbolledamer'-systemet befandt sig i en magtasymmetrisk relation til en af landets rigeste og mest indflydelsesrige mænd. Hvorvidt deres deltagelse var frivillig, økonomisk tvungen eller direkte udnyttelse er aldrig blevet juridisk afklaret.
Der blev aldrig gennemført nogen formel politimæssig efterforskning af Simon Spies' sexuelle udnyttelse af unge kvinder. Dette skyldes flere faktorer: Dels var meget af adfærden — selvom moralsk forkastelig — ikke nødvendigvis ulovlig efter datidens lovgivning, især hvis kvinderne formelt var myndige og der fandt betaling sted. Dels besad Spies enorm social kapital og mediemagt, hvilket kan have afskrækket potentielle anmeldelser.
TV mini-series released
The documentary series 'Spies og morgenbolledamerne' brings renewed attention to the exploitation allegations and their cultural impact.
Den offentlige viden om 'morgenbolledamerne' eksisterede i Spies' levetid, men blev ofte behandlet som en del af hans excentriske image snarere end som kriminalitet. Medierne og offentligheden havde en tendens til at omtale hans "kvindeforhold" med en blanding af fascinationog forbløffelse snarere end kritisk granskning.
Efter Spies' død i 1984 er sagen primært blevet undersøgt af journalister, dokumentarister og kulturskabere. DR's arkivmateriale og senere produktioner har bidraget til at dokumentere skandalens omfang, men uden den juridiske ramme en egentlig efterforskning ville have skabt.
Der blev aldrig ført retssag mod Simon Spies for hans seksuelle udnyttelse af unge kvinder. Han døde den 16. april 1984 uden at være blevet stillet for en domstol i denne sag. Dette betyder, at der hverken foreligger anklageskrift, bevismateriale fremlagt i retten, vidneudsagn under ed eller dom.
Fraværet af retsforfølgelse skal ses i lyset af periodens sociale normer, Spies' position i det danske samfund og det juridiske landskab i 1960'erne til 1980'erne. Prostitution var og er lovligt i Danmark, og medmindre der kunne bevises tvang, menneskehandel eller involvering af mindreårige, ville en straffesag være vanskelig at føre — selv hvis viljen havde været til stede.
Dette retslige tomrum betyder også, at mange grundlæggende fakta om sagen aldrig er blevet juridisk fastslået: Præcist hvor mange kvinder var involveret? Var nogen mindreårige? Hvilket præcist system blev brugt til rekruttering? Disse spørgsmål forbliver ubesvarede i mangel af en formel efterforskning.
Simon Spies-sagen har oplevet fornyet offentlig opmærksomhed i de seneste år, især gennem kulturelle bearbejdninger der reflekterer en ændret holdning til seksuel udnyttelse og magtmisbrug. TV-miniserien "Spies og morgenbolledamerne" fra 2022 er den mest prominente af disse, og den har skabt debat om hvordan samfundet dengang tolererede adfærd, der i dag klart ville blive kategoriseret som udnyttelse.
Teaterprojektet "Heidi – a journey to Hell with Simon Spies" og podcasts om hans privatsekretærer har ligeledes bidraget til at holde sagen levende i den offentlige bevidsthed. Disse kulturelle værker fungerer som en form for retrospektiv procesførelse — en offentlig afregning med en mand og en æra, der undslap juridisk ansvar.
I bredere forstand repræsenterer Simon Spies-sagen et eksempel på hvordan magtfulde mænd historisk har kunnet udnytte deres position uden konsekvenser, og hvordan samfundets normer omkring seksuel adfærd har ændret sig markant. Det der engang blev tolereret eller endda beundret som en del af en "playboy"-livsstil, ses i dag som klart moralsk forkert og potentielt kriminelt.
Sagen forbliver uopklaret i juridisk forstand, og sandsynligheden for at der nogensinde vil blive rejst sag — selv symbolsk — er ikke-eksisterende, da hovedpersonen er død for næsten fire årtier siden. Men i kulturel og historisk forstand fortsætter genoparbejdningen af Simon Spies' arv, og 'morgenbolledamer'-skandalen står som et varsel om de omkostninger ved berømmelse uden ansvarlighed.