Genteraltertavlen: Kunststyveriet der aldrig blev opklaret
Stockbrokeren Arsène Goedertier tog hemmeligheden om et mesterværk med i graven
Udgivet June 6, 2025 at 09:59 AM
Quick Facts
Den 11. april 1934 gjorde sakristan Van Volsem en chokerende opdagelse i Sankt Bavos Katedral i Gent. To paneler fra Van Eycks verdensberømte Genteralter var væk. Det drejede sig om panelet "De retfærdige dommere" og "Sankt Johannes Døberen" — værker af inestimabel kunstnerisk værdi.
På gerningsstedet fandt myndighederne en kort besked skrevet på fransk: "Taget fra Tyskland ved Versailles-traktaten". Beskeden virkede som et forsøg på at aflede mistanken — en røring?
Kort efter modtog katedralen et løsepengsbrev signeret med initialerne D.U.A. Afsender truede med at ødelægge kunstværkerne, hvis ikke løsepengen blev betalt. Det var en despereret handling, der tydede på en gerningsmand uden konventionelle midler.
Tidslinje
Tyveriet
Kirketjener Van Volsem opdager, at to tavler fra Gent-alteret mangler i Sankt Bavo-katedralen. En besked på gerningsstedet tyder på politiske motiver.
Første afpresningsbrev
Katedralen modtager et afpresningsbrev med initialerne D.U.A., hvor der kræves løsesum og trues med ødelæggelse af kunstværkerne.
Dødslejebekendelse
Børsmægleren Arsène Goedertier tilstår på sit dødsleje at være tyven. Hans sidste kryptiske ord giver antydninger om gemmested.
Tilbagelevering af en tavle
Tavlen 'Johannes Døberen' bliver tilbageleveret og vender tilbage til katedralen. 'De retfærdige dommere' forbliver forsvundet.
Gravskændelse
Goedertiers kranium bliver ulovligt stjålet fra hans grav – angiveligt til en spiritistisk seance for at opklare sagen.
I flere årtier var kunsttyveriet uløst. Politiet spekulerede i, hvem der stod bag, og hvad motivet havde været. Men i november 1934 kom der et vendepunkt.
## Deathbed-tilståelsen
På sin dødsseng ringede Arsène Goedertier efter sin advokat. Goedertier var stockbroker — en mand fra samfundets bedre lag. Han gjorde nu en chokerende tilståelse: han var tyven. Endnu mere betydningsfuldt — han påstod at være den eneste, der vidste, hvor panelet "De retfærdige dommere" var gemt.
Goedetiers sidste ord før han døde, var ordene: "Skrivebord, nøgle, skab, helbredsmappen." En kryptisk besked, der potentielt kunne have været nøglen til at finde kunstværket. Men selv denne ledetråd skulle vise sig utilstrækkelig.
En særlig detalje ved sagen er, at Goedertier havde et øjebetinget, der gjorde det umuligt for ham at se i mørke. Det skaber spørgsmål om, hvorvidt han overhovedet kunne have gennemført tyveriet alene — eller havde han medhjælpere?
## Et panel blev fundet — det andet forsvandt for evigt
Panelet "Sankt Johannes Døberen" blev gendisponeret og tilbage til katedralen. Men panelet "De retfærdige dommere" blev aldrig lokaliseret, trods Goedertiers dødbedskifte.
Motivationen for tyveriet forbliver uafklaret. Var det økonomisk desperado? Ideologisk motivation? En kunstsamler, der ville eje værket privat? Eller var der helt tredje motiver på spil?
## En endnu mere makaber efterspil
Historien blev ikke mindre bizarr efter Goedertiers død. I 1995 blev hans kranium ulovligt udgraveret og stjålet — angiveligt skulle det bruges ved en spiritistisk seance. En ny forbrydelse i kølvandet på den gamle gåde.
I dag, mere end 90 år efter tyveriet, ligger Van Eycks "De retfærdige dommere" stadig i skjul et ukendt sted. Arsène Goedertier tog sin hemmelighed med i graven. Kunsthistorikere og kriminalister fortsætter med at spekulere: Hvor er maleriet? Findes det stadig? Og hvad var den sande motivation bag kunststyveriet?
Sagen på Genteraltertavlen er en af kunsthistoriens mest fortryllende uløste mysterier — og et monument over, at nogle hemmeligheder kan være for store til at blive delt, selv når døden banker på døren.