Volkswagen-skandalen: 14,7 mia. dollar i bøder

Volkswagen Group – verden største bilproducent – blev i januar 2017 erklæret skyldig i en af industriens største bedragarisager. Skandalen handlede om systematisk manipulation af emissionskontroller på dieselmotorer, som efterfølgende skulle koste koncernen over 14,7 milliard dollar i amerikanske bøder.

I september 2015 udsendte det amerikanske miljøagentur EPA (Environmental Protection Agency) en officiel varsel om brud på Clean Air Act til Volkswagen. Undersøgelser havde dokumenteret, at koncernen havde installeret såkaldte "defeat devices" – snydersoftware – i dieselmotorerne. Softwaren fungerede efter en simpel, men elegant manipulationsprincip: den aktiverede emissionskontrollerne under laboratorietests, men deaktiverede dem under normal kørsel. Dette gjorde det muligt for Volkswagen-biler at bestå miljøtests, samtidig med at de i virkeligheden udledte massive mængder kvælstofilter (NOx) på vejene.

Volkswagen indrømmede efterfølgende, at koncernens ledelse havde beordret ingenørerne til at udvikle og skjule snydersoftwaren – ikke som en isoleret fejl, men som direkte instrukser fra management. Hele operationen var således indbygget i koncernens strategi for at få dieselmodellerne til at passere amerikanske miljøkrav.

Omfanget af skandalen var massivt. Volkswagen meddelte, at 11 millioner køretøjer verden over var påvirket af emissionssoftwaren. I USA accepterede koncernen som led i forliget at købe tilbage eller reparere de berørte biler og at betale kompensation til kunderne.

Men konsekvenserne strakte sig langt ud over USA. Tyskland – Volkswagens hjemland – rejste også sag, og koncernen endte med at betale millioner af euro i en klassesag. Internationale retssager fortsatte i flere lande.

På individuelt plan blev Volkswagen-direktør Oliver Schmidt, som arbejdede i USA og havde direkte ansvar for schemet, idømt syv års fængsel og en bøde på 400.000 dollar for sin rolle i bedragerierne.

Volkswagen-skandalen blev kendt som "Dieselgate" og blev en milepæl inden for corporate crime. Den viste, hvordan selv en af verdens største og mest respekterede bilproducenter kunne manipulere miljøkontroller i stor skala og med fuldt ledelsesgodk. Sagen rejste samtidig spørgsmål om tilsyn og kontrolmekanismer i den globale bilindustri.

I dag står Dieselgate som eksempel på omfanget af bedrageri, der kan udfolde sig, når virksomheder sætter kortsigtede profitter over miljø og lovlighed – og som kostede Volkswagen miliader i straf, samt massivt tab af troværdighed.